Foto: oleschwander / Shutterstock.com

Rigmand vil betale burkabøder – nu vil Venstre og DF straffe med fængsel

Den fransk-algeriske rigmand Rachid Nekkaz har tænkt sig at betale bøderne, som de burka- og niqab-klædte kvinder i Danmark får som følge af det nye tildækningsforbud.

Men den går ikke, mener DF og Venstre, som nu vil stramme lovgivningen endnu mere, end den allerede er. Det skriver Ritzau ifølge DR.

Ifølge Martin Henriksen, udlændinge- og integrationsordfører i DF, bør regeringen se på, om overtrædelser tildækningsforbuddet kan straffes med fængsel i fremtiden.

Betaler Rachid Nekkaz bøderne for de burka- og niqabklædte kvinder, bør det ifølge Martin Henriksen regnes som en indtægt, som altså er skattepligtig.

– Og så synes vi, at dette er en anledning til, at regeringen overvejer, om vi skal indføre fængselsstraf. Man kan måske betale bøderne for andre, men man kan ikke sidde den af for andre, siger Martin Henriksen ifølge DR til Ritzau.

Bøder op til 10.000 kr.

Marcus Knuth, som er udlændinge- og integrationsordfører i Venstre, vil ikke afvise, at gentagne overtrædelser af burkaforbuddet skal kunne straffes med fængsel.

Som loven er nu, straffes en overtrædelse som udgangspunkt med en bøde på 1.000 kroner, men kan nå helt op på 10.000 kroner ved fjerde overtrædelser.

Hvad synes du om, at Venstre og DF vil sende burka- og niqab-klædte kvinder i fængsel? Fortæl meget gerne din holdning i kommentarsporet på Facebook. 

 

Læs mere om...