Ris kaldes tilbage på grund af risiko for insekter. Risene er solgt i butikker over hele landet.
Coop Danmark A/S kalder ris tilbage, fordi der er risiko for forekomst af insekter i produktet.
Derfor er risene ikke egnet til at blive spist.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om:
Coop parboiled brune ris
- Bedst før: 29.02.2020 og 30.02.2020.
- Batch nummer: 18/08/0499
- Nettoindhold: 1 kg
- EAN-kode: 73400113522723
Risene er solgt i Kvickly, SuperBrugsen og DagliBrugsen-butikker i hele landet og på Coop.dk.
Hvis du har købt risene, råder Fødevarestyrelsen til, at du smider dem ud eller leverer dem tilbage i butikken.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så ingen kommer til at spise disse ris!