Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Robert Hansens ekskæreste er forelsket igen: ‘Han gør mig glad’

Robert Hansens ekskæreste, Nynne Larsen, er tydeligvis videre efter, at hendes forhold med den populære skuespiller endte noget dramatisk.

Den 25-årige kvinde, der blandt andet er kendt fra programmer såsom ‘Dagens mand’ og ‘Divaer i junglen’, er nemlig faldet for en ny mand.

– Vi skal til fødselsdag senere hos min nye fyr, men det er meget nyt. Han gør mig glad og accepterer mig og giver mig plads. Vi tager en dag ad gangen, siger Nynne til SE og HØR.

Skuespilleren Robert Hansen blev et kendt ansigt blandt danskerne, efter hans hovedrolle i den populære film ‘Kærlighed ved første hik’ tilbage i slut 90’erne.

Premiere på forestillingen”Mit navn er Greta”, Aveny-T Robert Hansen Nynne Larsen

På det seneste er det dog en hel anden Robert Hansen, der har fyldt overskrifterne.

Flere gange har hans ekskæreste, Nynne Larsen, anklaget ham for at være voldelig, og hun har sågar delt et billede på det sociale medie Instagram, hvor man kan se hende gul og blå.

– Et parforhold skal være et safe space bestående af kærlighed, ærlighed, tilregnelighed og loyalitet. Ikke vold, trusler, nedgørelser, fortvivlelse og misbrug. Nogle af de ting jeg er blevet budt, vil jeg ikke engang byde min værste fjende. Det er der ingen mennesker som fortjener. Af samme årsag danner Robert og jeg ikke længere par, har hun tidligere skrevet på Instagram.

Hun har dog valgt ikke at melde den populære skuespiller til politiet, og er nu videre med en ny mand, som hun endnu ikke ønsker at afsløre identiteten på.

– Jeg er meget glad, og ja, jeg er sgu nok også lidt forelsket, indrømmer til SE og HØR.

Tillykke med kærligheden. Hjælp os gerne med at sende hende positive tanker i kommentarfeltet på Facebook.