Røveriforsøg i Føtex: Tre personer ramt af skud

Foto: Teitur Jonasson/Ritzau Scanpix

Kunderne og personalet i en Føtex på Amagerbrogade må have været skrækslagene, da de søndag aften blev vidner til et brutalt røveriforsøg, hvor tre personer blev ramt af skud.

Ifølge Ekstra Bladet blev en mandlig butiksansat ramt af skud ude foran butikken, mens den formodede gerningsmand – en mand i 30’erne, også selv blev ramt. Den tredje person blev blot strejfet.

Ifølge Københavns Politi, som fik anmeldelsen klokken omkring 22-tiden, er de tilskadekommende ikke i livsfare.

Ekstra Bladet har talt med et vidne, der bor i nærheden:

– Jeg hørte et skud, og at der blev råbt og skreget. Så løb jeg ud på altanen og kunne se to mænd, der sloges, fortæller beboeren til Ekstra Bladet og fortsætter:

– Det var uhyggeligt.

Dette er ikke et billede fra den aktuelle hændelse, men fra et andet Føtex-røveri, der foregik på Kirkegårdsvej på Amager. København, fredag /ritzau/ Tre røvere begik fredag aften et groft røveri mod en Føtex-forretning på Amager. Da de stak af, kastede de et nødblus ind i forretningen. Foto: Teitur Jonasson/Ritzau Scanpix

‘De her tilstande er totalt uacceptable!’

Episoden har fået Dansk Folkepartis, Peter Skaarup til tasterne. I en kommentar til artiklen skriver han:

– Der er åbenbart dømt det “Vilde Vesten” på Amagerbrogade her til aften. Mine tanker går til de tre sårede, mens jeg samtidig på det kraftigste må bede justitsministeren om at gribe ind. De her tilstande er totalt uacceptable!, lyder det.

Og det tyder på at mange er enige med ham. Kommentaren har i skrivende stund fået flere end 600 likes.

Foto: Screenshot/Facebook

Sikke en forfærdelig sag. Vi håber, at de indvolverede er okay!

Exit mobile version