Rosiner kaldes tilbage landet over: Spis dem ikke

Fødevarestyrelsen kalder rosiner tilbage på grund af for højt indhold af svampegift.

Salling Group kalder økologiske rosiner tilbage, fordi der er konstateret et for højt indhold af svampegiften Ochratoxin A.

Rosinerne er solgt i butikker landet over.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Foto: Fødevarestyrelsen

En analyse har påvist for højt indhold af svampegiften i en prøve fra partiet af rosiner. Ochratoxin A er en svampegift, som dannes på grund af svampevækst i produktet.

Der er ingen umiddelbar risiko forbundet med at have spist produktet. Efter længere tids indtagelse kan Ochratoxin A dog være kræftfremkaldende.

Det drejer sig om:

ØGO Økologiske Rosiner

  • Nettovægt: 250 g
  • Bedst før dato: 11.04.2020.
  • EAN: 5712870929958

Rosinerne er solgt i Netto-butikker over hele landet.

Hvis du har købt rosinerne råder Fødevarestyrelsen til, at du smider dem ud eller leverer dem tilbage i butikken.

Del venligst, så ingen spiser produktet!