Så er Valentins-musikken sikret – her er de bedst sælgende kærlighedssange nogensinde

Arh ja. Valentins-dag. Dagen, hvor vi hylder parforholdet og elsker hinanden. 

Måske skal du ud og spise med din ægtefælle eller kæreste. Måske skal I i biografen. Eller også holder I det bare helt nede på jorden med en stille middag i stearinlysenes skær derhjemme.

Uanset hvad er det i hvert fald godt med nogle af verdens bedste kærlighedssange til at sætte stemningen.

Her får du de 5 bedst sælgende kærlighedssange fra den officielle britiske hitliste nogensinde.

5. Whitney Houston – I Will Always Love You

Egentlig var Whitney Houstons gåsehudsfremkaldende ballade en del af soundtracket til filmen The Bodyguard, men sangen har virkelig formået at leve sit eget liv udenom filmen. 

Men vidste du, at det faktisk ikke er Whitney Houston, der har lavet den originale version? Den er nemlig skrevet af Dolly Parton. Country-sangerindens version kom aldrig selv på hitlisterne. Det gjorde Whitney Houstons version til gengæld. Den formåede at ligge på toppen af hitlisten i 10 uger, skriver Official Charts.

4. Will Young – Anything is Possible/Evergreen

På fjerdepladsen finder vi vinderen af sangkonkurrencen Pop Idol 2002, Will Young. I kølvandet på sin sejr udgav han en dobbeltsingle med et cover af Westlife-nummeret Evergreen samt sin egen sang Anything is Possible

Ifølge Official Charts solgte singlen mere end 1,1 millioner eksemplarer i den første uge – det er stadig den dag i dag den hurtigst sælgende debutsingle nogensinde. 

3. Bryan Adams – (Everything I Do) I Do It For You

Ifølge Official Charts har denne listes nummer 3 stadig rekorden som den single, der har ligget nr. 1 i flest uger. Bryan Adams smukke kærlighedsballade (Everything I Do) I Do It For You var temasangen til Hollywood-filmen Robin Hood: Prince of Thieves, som havde Kevin Costner i hovedrollen. 

Bryan Adams udødelige klassiker formåede nemlig at holde sig på toppen i intet mindre end 16 uger i streg. I alt har denne kærlighedsklassiker solgt 1,84 millioner kopier, skriver Official Charts.

2. Robson and Jerome – Unchained Melody

Endnu et covernummer. Faktisk har Unchained Melody ligget nummer 1 på den britiske hitliste hele fire gange, men det er nu Robson and Jeromes klassiske version, der har klaret sig bedst, skriver Official Charts.

Her har vi at gøre med en vaskeægte sjæler. Faktisk er der nærmest ingen undskyldning for ikke at tage en langsom kinddans med din eneste ene, hvis denne klassiker kommer på anlægget. Mens I danser, kan du så tænke på, at Robson and Jeromes uddødelige klassiker har solgt intet mindre end 1,86 millioner kopier.

1. Wet Wet Wet – Love Is All Around

Den store kærlighedslistes nummer 1 er minsandten også et cover-nummer! I 1994 havde det skotske band Wet Wet Wet deres sejrsgang med deres version af The Troggs’ skønne klassiker Love Is All Around fra 1967. 

Sangen blev en kæmpe sællert og lå nummer 1 på den britiske hitliste i 15 uger i træk. Det er kun overgået af denne listes nummer 3, og faktisk skulle vi helt frem til 2016, før Wet Wet Wets solide 2. plads blev tangeret af den canadiske rapper Drake, skriver Official Charts.

Wet Wet Wet har haft flere store hit, men blandt de største er nu Love Is All Around – en succes, der formentlig kan tilskrives sangens medvirken i den romantiske filmklassiker Fire bryllupper og en begravelse med Hugh Grant i hovedrollen. 

Love Is All Around har solgt 1,9 millioner kopier!

Hav en rigtig dejlig Valentins Dag med den, du elsker – og husk, at du meget gerne må dele denne artikel på Facebook, så dine venner også kan få lidt romantisk musik at forsøde dagen med!