Ingefær er en fantastisk knold, som ikke bare smager godt, men også er ganske sund og nyttig for kroppen. Ingefær siges endda at kunne modvirke en række sygdomme, herunder maveonde og forkølelse.
Ingefær bruges desuden mod tilstande som gigt, kolik og hjerteproblemer, og har i mere end 2.000 år været et middel mod adskillige sygdomme.
Desværre er det ikke altid, man har ingefær ved hånden, selvom det kan gøre underværker i maden eller teen og for helbredet. Derfor blev jeg glad, da jeg fandt dette tip, som virkelig viser, hvor let det er at dyrke ingefær derhjemme.
Nu er der ingen tvivl om, at jeg fremover altid vil have et stykke ingefær at putte i teen, så jeg kan få gavn af alle de positive virkninger.
Alt det kræver for at få uendeligt med ingefær i hjemmet er at købe noget ingefær i butikken eller supermarkedet. Derefter er det bare at plante og se, hvor hurtigt man kan høste de lækre ingefærrødder derhjemme i køkkenet.
Ingefær trives bedst i en bred krukke, eftersom rødderne vokser horisontalt. Desuden er det vigtigt at lægge ingefæren i blød, inden du planter.
Her kan du se trin for trin, hvordan du lykkes med din hjemmedyrkning af ingefær:
1. Læg ingefæren i blød over natten.
2. Fyld krukken med jord og læg ingefæren med skuddet opad. Dæk det til med cirka 3-5 cm jord.
3. Vand grundigt.
4. Stil krukken på et varmt sted, dog ikke i direkte sollys.
5. Hold jorden fugtig. Tænk på, at ingefær vokser relativt langsomt, så det kan tage op til nogle uger, inden du ser resultatet.
Tillykke! Nu har du ingefær derhjemme – og lige når du vil, kan du tage et stykke op og skære en bid af den og lade resten vokse videre. Et uendeligt smart trick!
Ikke mange ved, at ingefær rent faktisk kan vokse derhjemme – og hvor let det i virkeligheden er at dyrke.
Tøv derfor ikke med at dele dette kneb, så flere kan nyde godt af de ultrasunde ingefærknolde!