Efter premieren på den nye sæson af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ har flere seere været kritiske over ændringer i programmet. Især den ene af de nye værter har modtaget meget kritik. Nu går Sara Lygum ud og forsvarer sin kollega.
Tirsdag var der premiere på den nye sæson af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’. Her var værtsholdet blevet udvidet, så det ikke længere kun bestod af Sara Lygum og Christian Borregaard. I stedet er Camilla Rubæk og Dilsad Sahin nu også blevet en del af holdet.
Det betyder blandt andet, at man ikke ser alle ejendomsmæglere i hvert program, da der i hvert program er to personer eller par, som får hjælp til at finde drømmeboligen.
Efter premiereafsnittet er blevet sendt har den nye vært Camilla Rubæk modtag meget kritik og flere grimme beskederifølge Sara Lygum. Det får nu Sara Lygum til at gå ud og forsvare sin kollega.
“Langt over min grænse”
På Instagram har hun lavet et opslag, hvor hun forsvarer sin kollega og opfordrer til, at man taler ordentligt til hinanden.
– I aftes talte jeg med Camilla, min nye medvært på Beliggenhed. Jeg ringede til hende efter, at have læst en masse sårende kommentarer, som gik efter hende personligt. Hun havde hendes premiere i tirsdags og hun havde glædet sig. Men de sidste dage er hun blevet overhældt med et hav af ubehagelige beskeder og kommentarer. De er personlige og en har sågar bedt hende hoppe i havnen. Det går langt langt over min grænse for, hvordan vi behandler vores medmennesker, skriver Sara Lygum.
Hun fortæller, at Camilla Rubæk heldigvis også har modtaget mange søde beskeder.
En anden ting som Sara Lygum kommer ind på er, at flere af seerne kritiserer Camilla Rubæk for at sige, at Lolland og Falster er en del af Sydsjælland.
– Til jer fra Lolland og Falster, så ved jeg at Camilla kan sin geografi og at hun er stolt over hendes hjemegn. Men når der laves tv, så klippes og klistres mange timers optagelser ned, så den slags kan ske. Intet er gjort fra et dårligt sted. Og I bor et fantastisk dejligt sted i vores smukke land.
Sara Lygum afslutter opslaget med en opfordring til at sende Camilla Rubæk en velfortjent god tanke.
Hvor er det godt at se, hvordan Sara Lygum forsvarer sin kollega. Det er god stil. Nu hjælpes vi ad med at sende de gode tanker videre.