Schæfer savner sin ejer: Hvem kender Bella?

Syd- og Sønderjyllands Politi har fundet en hund, som savner sin ejer.

Hunden blev fundet mandag den 30. september om morgenen på Ribevej i Brørup.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Der er tale om en brun, sort og hvid schæfertæve ved navn Bella, som er født den 20. oktober 2016.

– Kan du hjælpe mig med at finde hjem til min ejer? Jeg hedder Bella, er en sød schæfer, men har vist været lidt uartig. Jeg blev fundet i går i Brørup. Der står hundekiks på højkant, hvis du hjælper. Ring 1-1-4 i en vuf… undskyld ruf, lyder det fra politiet.

https://twitter.com/SjylPoliti/status/1179058847014625281

Politiet har valgt at offentliggøre et foto af hunden i håb om, at nogen genkender den og kontakter dem.

Hvis du kender Bellas ejer, kan du kontakte Politiets Servicecenter på 114. Oplys gerne journalnummer 3300-89152-00178-19.

Nu hjælper vi med at dele denne artikel, så Bella kan komme hjem til sin ejer!

 

Læs mere om...