Selvstændige har fået nok af lockdown – vil genåbne på mandag

Den omfattende nedlukning på grund af corona-pandemien frustrerer butiksejere og selvstændige så meget, at de har planer om at lave deres helt egen genåbning på mandag.

Facebook-gruppen “National genåbning 15 Februar 2021” har haft stor opbakning og er vokset hurtigt. I skrivende stund har gruppen mere end 7000 medlemmer.

Det er herigennem en større genåbning er igang med at blive planlagt.

– Vi selvstændige har fået nok, af denne “falske” pandemi, derfor genåbner vi Danmark den 15 Februar 2021. Restauranter, butikker, alle virksomheder, der har være under direkte, eller indirekte “lock down” åbner op samtidig. I henhold til Grundloven §74, har vi ret til at drive erhverv, står der i gruppens beskrivelse.

Ifølge reglerne er butikkerne tvangslukket indtil videre frem til den 28. februar.

Selvstændige har allerede åbnet for booking

På Facebook-siden fremgår det, at flere butikker og skønhedsaloner allerede har åbnet op for booking.

Foto: Facebook

Og det er tydeligvis over hele landet, at de selvstændige har tænkt sig at åbne op igen.

En bruger skriver:

Nogen der åbner et solcenter på mandag i København? Hertil svarer en bruger “Ballerup”og interesseren for en god tan virker også til at være stor.

– Lytter med. Jeg er hvid som sne, skriver en anden i kommentarsporet.

– Vi mangler sol sol sol og varme så må sol center godt åbne op så vi kan få lidt farve .med alle dem der spørger på dette så er der vist ingen tvivl om at de vil få mange kunder i de centre ..incl mig.

Liberale erhverv, restauranter og butikker, der er omfattet af nedlukningen, kan få bøder på 5000 kr for at holde åbent. Men gruppen har også et forslag til, hvordan de erhvervsdrivende bør forholde sig til bøderne.

– Få de skide bøder og lad vær at betale dem,det går ud over staten selv 🤣, lyder det fra en bruger

9,5 milliarder kroner på vej

Regeringen kunne ellers for kort tid siden oplyse, at der er 9,5 milliarder kroner på vej til de selvstændige som kompensation.

Helt konkret kan selvstændige nu få udbetalt 7.000- 10.000 kroner mere per måned. Hvis man som selvstændig har ansatte, kan man få udbetalt yderligere 10.000 kroner per måned.

– Derudover vil vi med justeringerne gøre det lettere at ansøge i vores hjælpeordninger, og vi udvider samtidig, hvem der kan få hjælp, lød det fra Erhvervsministeren, Simon Kollerup, til pressemødet for knap tre dage siden.

Disse restriktioner gælder indtil videre frem til d. 28. februar:

  • Afstandskrav i dagligvarebutikker og det offentlige rum forbliver skærpet til to meter. Men dagligvarebutikker og apoteker holdes åbne.
  • Butikker, storcentre og arkader holdes lukkede.
  • Liberale erhverv såsom køreskoler, frisører, massører og tatovører skal være lukkede.
  • Forsamlingsforbuddet vil stadig hedde maks fem personer samlet – dette gælder også i private hjem.
  • Der er allerede skærpet indrejserestriktioner for borgere fra England, og det vil forsat være sådan.
  • Folkeskoleelever og studerende på videregående uddannelser skal ikke møde fysisk op, men følge onlineundervisning. De mindste børn har fået lov til at vende tilbage til fysisk undervisning,
  • Restauranter, barer og caféer skal være lukkede – men med mulighed for at sælge take-away.’
  • kultur, sport og fritidsaktiviteter holdes lukket. Det gælder eksempelvis biografer, svømmehaller, museer, biblioteker og alle indendørs idræts – og kulturanlæg.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din holdning med os i kommentarsporet.