Silas Holst træt af lockdown: “Det er en tung tid for tiden”

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Mens der var håb og fællesmorgensang under første lockdown tilbage i marts 2020, er de fleste danskere efterhånden ved at være godt trætte af corona og restriktioner her under runde to.

En af dem er den danseglade Silas Holst, der deler sine corona-frustrationer med sine godt 135.000 følgere på Instagram:

– Det er en tung tid for tiden. Jeg synes selv jeg klarede første lockdown virkelig godt. Den sidste periodes lockdown med mørke måneder har været hårdere, skriver han til sine fans.

De mørke måneder har dog endnu ikke fået ham til at opgive håbet fuldstændig, men har til gengæld lært ham at få det bedste ud af det, han har:

– Men det handler om at finde de små ting i hverdagen. Så idag nyder jeg solen og at jeg er hoppet i en ny trøje, skriver han.

Hjemmeskoler børn

Silas Holst, der har to børn, Maggie My på seks og Bob Jones på tre, har, som mange andre forældre, haft hænderne fulde efter, at regeringen sendte de små hjem og lukkede skolerne.

Der var derfor stor glæde i det lille hjem, da regeringen kunne meddele, at restriktionerne ville blive lempet, så de små kan starte i skole igen fra mandag den 8. februar:

– Sidste uge i hjemmeskole!!!!!! 👏👏👏👏👏 Mange herhjemme glæder sig! Hatten af for Maggies lærere det i den grad har gjort deres for at få det til at lykkes!! Især til den længe ventede 100-dages fest, der også foregik online. Godt løst!! Og tusinde tak for det. Nu er der en der glæder sig til at se sine venner i skolen igen!! Fire dage hjemmeskole to go!! ❤️, skriver han i et Instagram opslag.

Den 37-årige dansestjerne har børnene med sin eksmand Johannes Nymark og hans gymnasieveninde Louise Mahnkopf.

Exit mobile version