Forældrene Gerry og Kate har delt en sjælden udtalelse.
Det er fuldstændig forfærdeligt at tænke på.
Det er nu 17 år siden, at Madeleine McCann forsvandt i forbindelse med en ferie i Portugal.
17 år siden, at forældrene Kate og Gerry sidst så deres datter og samtidig også antallet af år, hvor de ikke har haft nogen anelse om, hvad der er sket med hende.
Det var d. 3. maj 2007, at den blot treårige pige forsvandt i Praia da Luz i Portugal under en ferie kun ni dage før sin fødselsdag.
Sagen fik allerede fra begyndelsen meget omtale, og med tiden har den vokset sig til en af de mest kendte forsvindingssager.
Udover de lokale portugisiske myndigheder, så har også myndighederne fra både Storbritannien og Tyskland været involveret.
Dette skyldes både Maddies statsborgerskab, men også det faktum, at mange pegede på en tysker som den hovedmistænkte.
Sagen har påvirket folk over hele kloden, men værst har det selvfølgelig været for den lille familie, der 17 år efter stadig mangler Maddie.
Nu er forældrene Kate og Gerry så kommet med en sjælden udtalelse og den er mildest talt hjerteskærende.
Artiklen fortsætter under billedet…
Savnet gør stadig ondt
Det er i et opslag på Facebook gennem gruppen “Official Find Madeleine Campaign”, at forældrene har udtalt sig.
– Det er 17 år siden, Madeleine blev taget fra os. Det er svært at sige det tal uden at ryste på hovedet af vantro.
Sådan indleder de opslaget, hvorefter de fortæller, at de stadig lever i en form for limbo, da de stadig ikke ved, hvad der skete med deres lille pige.
– Selv om vi er priviligerede på mange måder og kan leve et relativt normalt og behageligt liv nu, er det stadig meget foruroligende at “leve i limbo”. Og savnet gør stadig ondt.
Herefter kommer forældrene med en særlig tak til alle dem, der fortsat støtter dem.
– Jeres støtte fortsætter med at opmuntre os og giver os styrke til at fortsætte. Vi ved, at kærligheden og håbet for Madeleine og viljen til at finde hende stadig er der, selv efter så mange år, og det er vi virkelig taknemmelige for. Tak igen for at huske Madeleine og alle forsvundne børn.
Du kan læse hele opslaget herunder eller HER.
D. 1. maj blev det meldt ud, at man har taget et nyt skridt i sagen. Det kan du læse mere om herunder.
Det er så forfærdeligt.
VI håber inderligt, at familien snart får svar.