Der er allerede kommet flere skræmmende oplysninger frem i retten.
Lige siden 9:30 har der været fuld gang i Retten i Næstved, hvor en særlig retssag er begyndt.
Her sidder en 33-årig mand tiltalt for flere forfærdelige forbrydelser i tre sager, der alle omhandler unge piger.
Udover en pige på 13 og en på 15 så er der også tale om 17-årige Emilie Meng, der forsvandt tilbage i 2016.
Ifølge TV 2 er der allerede på retssagens første dag kommet nye oplysninger i Emilie Meng-sagen, som offentligheden ikke har kendt til.
Det har tidligere været fremme, at man fandt den unge pige afklædt med noget pakketape siddende omkring hendes hals.
Hertil skulle man også have fundet hendes tøj i en Nettopose tæt på.
Under retssagen er det kommet frem, at hendes bukser har ligget på vrangen i posen, og dem har man efterfølgende sendt til Center for Biogenetik på Københavns Universitet, hvor man har gendannet DNA, der stammer fra manden. Sandsynligheden oplyses dog ikke endnu.
Hertil er det også kommet frem, at man har fundet en rulle pakketape i en kuffert hjemme hos Korsørmanden, der stemmer overens med den tape, som man fandt på Emilie Meng.
Hjemme hos den tiltalte har man dog gjort flere uhyggelige fund.
Artiklen fortsætter under billedet…
Har skrevet noveller om mishandling
Ifølge anklageren fandt man både børnepornografisk materiale samt billeder og videoer af kvinder, der bliver mishandlet, tortureret, kvalt, slået ihjel eller misbrugt. Det vides dog ikke, om de er ægte eller skuespil.
Hertil nævnes også de to noveller, som offentligheden tidligere har kendt til.
Novellerne er to tekster, som den tiltalte selv har skrevet. Tidligere har de været nævnt med titlerne: “Jeg havde set frem til denne dag”, og “Det havde været en dag udover det sædvanlige”.
Det er første gang nu, at indholdet er blevet offentliggjort, og ifølge anklageren handler de om fantasier om kidnapning, voldtægt og mishandling af unge kvinder.
Tidligere på dagen erkendte Korsørmanden sig skyldig i flere forhold. Det kan du læse mere om herunder.