Søren Brostrøm giver julemanden fri adgang til Danmark – slipper for mundbind og selvisolation

Der gælder særlige regler for manden med det lange hvide skæg, som kommer langvejs fra med sine rensdyr og skal sørge for, at alle børn i Danmark får en god jul.

Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, som vi ellers kender som den seriøse mand, der gennem corona-pandemien har givet os retningslinjer for, hvordan vi må begå os i samfundet, lemper nu for reglerne for én særlig person.

Med et glimt i øjet svarer han en borger på Twitter, der spørger ham om det meget relevante spørgsmål her i december:

Kan julemanden få dispensation fra karantæneregler, så han frit kan rejse ind i Danmark?

– Vi ved jo alle, at han har travlt Juleaften med at dele alle gaverne rundt til børnene, så det dur ikke han skal selvisolere sig i flere dage, skriver han på sin Twitter-profil.

– Og hvis Julemanden – hvad jeg forventer – rejser med sine egne rensdyr og kane, så vil jeg også mene han er undtaget fra det krav om mundbind, som gælder på flyrejsen fra Grønland.

Foto: Twitter/ Søren Brostrøm

Bekymring for Rudolf med den røde tud

De humoristiske opslag forstsætter på siden, da en borger pointerer, at rensdyret ikke ser helt så rask ud:

– Jeg synes nu, det ene rensdyr ser lidt skidt ud med rød næse. Er det ikke et af Corona-symptomerne for rensdyr?

-Tjah…forskning tyder på, at rensdyr er meget modtagelige for COVID-19. Så måske Rudolf skal podes?

Sådan lyder det kække svar fra Søren Brostrøm.

Foto: Twitter/Søren Brostrøm

De sjove opslag er blevet taget godt i mod af de danske Twitter-brugere, der ligesom resten af verden, efterhånden er godt trætte af de mange restriktioner og regler.

– Brostrom humor, top medicin mod C19-depression 😁👍🏻, skriver en bruger

– Hahahah fantastisk 😂👍🏻, skriver en anden bruger.

Du kan læse alle de sjove opslag fra Søren Brostrøm her at klikke på linket her.

Søren Brostrøms popularitet svinger

Der har været mange holdninger til Søren Brostrøm, efter han er blevet et kendt ansigt i forbindelse med pressemøder, der vedrører pandemien.

For nyligt var han ikke lige så populær, da flere medier blandt andet skrev om, hvordan han er blevet set køre i offentlig transport uden mundbind.

– Han husker godt episoden. Det er rigtigt, at han kortvarigt ikke havde mundbind på i toget, men heldigvis kom togkontrolløren kort tid efter forbi og mindede ham om mundbindet.

Sådan skrev Sundhedsstyrelsen kommunikationsafdeling på Facebook.