Sofie knust efter tyveri ved datterens gravsted

Sofie Frederiksen mistede sin kun seks måneder gamle datter tilbage i november 2021, men for nyligt er sorgen blusset op igen.

Den lille pige, der fik navnet Liv, gik borte da hun blev født med et stofskiftesygdom ved navn CDG.

Sygdommen går ind og påvirker alle dele af kroppen og giver minimale chancer for overlevelse.

Lille Liv kæmpede bravt og levede mod alle odds i næsten syv måneder, hvorefter hendes lille krop gav op og familien måtte sige farvel til hende.

Siden da har Livs gravsted været et sted, hvor familien har kunne mindes deres elskede datter og søster. En hændelse efter det seneste besøg har dog chokeret den 37-årige mor.

Tyveri fra gravplads

For den blomsterbuket hun havde lagt til sin lille datter, som en gave til hende på hendes gravsted, var nu væk.

– Jeg tog hjem i god tro om, at nu stod det pænt, til næste gang jeg kom. Så var min mor forbi der et par dage efter, og hun kunne se, at den buket, jeg havde sat, den var væk. Det var kun vasen, der stod tilbage, siger Sofie Frederiksen til Newsner Danmark.

Sofie forklarer, at der var tale om en meget tung og stor blomst. Det var derfor ikke en genstand, der eksempelvis kunne forsvinde på grund af vejrforholdende.

– Jeg tænkte, det kan ikke passe. Især ikke når der er tale om et lille barns gravsted, siger hun til Newsner Danmark.

Men det var sandt, og blomstenbuketten, som var en gave til datteren, var nu væk.

Opråb til danskerne

Sofie Frederiksen og familien har naturligvis været meget berørte siden hændelsen.

Sidenhen har hun delt et billede af gravstedet på Instagram, hvor hun har fortalt sine venner, familie og følgere om den noget triste oplevelse.

– Det er samme følelse som, hvis de havde været ind på børneværelset og hapset noget, som betød noget for os, siger hun til Newsner Danmark.

Sofie Frederiksen, der i dag er mor til tre sunde og raske børn, er godt klar over at opslaget ikke betyder, at hun får en undskyldning eller finder den skyldige.

Hun håber dog stadig, at det kan gøre en forskel.

– Det er svært at stille noget op imod. Der er jo ikke nogen, der har set noget. Man kunne ønske, at man kunne stille vedkommende til regnskab for det, men det er ikke muligt, siger hun og fortsætter:

– For mig handler det ikke om, hvad der bliver taget derfra. Det er mere følelsen af, at jeg har givet noget til min datter, som nogle vælger at tage fra hende. Jeg blev ked af det til at starte med, og så blev jeg enorm vred over det.

Flere har oplevet det samme

Siden opslaget er blevet delt, har Sofie fået tusindvis af tilkendegivelser fra hendes venner og følgere.

Flere har til Sofies store overraskelse meddelt, at de har oplevet noget ligende.

– Jeg har fået så mange tilbagemeldinger på, at der er mange, der har oplevet det samme.

Selvom hun er klar over, at hun nok ikke skal regne med at finde den skyldige, har hun et lille håb om, at opslaget alligevel kan være med til at ændre lidt:

– Jeg ved godt, der ikke er en der siger, ‘Det må du undskylde, det var mig der tog den’. Men man kunne håbe, at det kunne prikke lidt til den dårlige samvittighed, afslutter hun.

Sikke en forfærdelig sag. Vores tanker går til den lille familie, og vi håber, hun får sit budskab igennem, så flere ikke skal igennem det samme.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...