Søndag aften må danskerne vinke farvel til “Dansegarderoben”. I stedet kan de hilse en gammel seer-favorit velkommen.
Søndag aften ruller det ottende og sidste afsnit af “Dansegarderoben” over skærmen på TV 2 klokken 20.00.
Derfor har TV 2 også været på jagt efter et program, der kan udfylde tomrummet efter den den populære serie om danserne i Cirkusrevyen.
Og her er valget faldet på en sand seerfavorit. Det skriver Billed-Bladet.
Spændende nyt
Fremover kan danskerne nemlig glæde sig over en genforenening med det populære quiz-program “Jo færre jo bedre”. TV 2 vil nemlig sende en genudsendelse af programmets sæson fire.
Her præsenterer værterne Steen Langeberg og Marie Tangaa deltagerne med svære spørgsmål om alt mellem himmel og jord, mens de dyster i en quiz om paratviden.
Det gælder om at finde det mest obskure svar og få det laveste antal points. Og de seere, der er ekstra glade for programmet, kan glæde sig over endnu en spændende nyhed, skriver Billed-Bladet.
Vender stærkt tilbage
For programmet vender nemlig tilbage med endnu en sæson.
I januar i år søgte “Jo færre jo bedre” nemlig nye deltagere, og optagelserne til de nye afsnit vil allerede foregå i slutningen af april og start maj. Det skriver migogodense.dk.
Det er dog endnu uvist, hvornår sæson fem får premiere.
“Jo færre jo bedre” er den danske version af det britiske show “Pointless”, der har kørt på BBC siden 2009.
Det bliver så dejligt med endnu en sæson! Del dine tanker i kommentarsporet på Facebook og del artiklen med dine venner.