Spis det ikke: Mugne lasagneplader tilbagekaldes

Foto: Shutterstock

Coop tilbagekalder nu en serie af lasagneplader forhandlet i Irma-butikker, fordi der er fundet mug i produkterne.

Der er dårligt nyt for alle kunder, der har købt friske lasagneplader fremstillet med æg fra mærket Nonna Elide.

Ifølge en pressemeddelelse fra Coop er der nemlig fundet mug i nogle af produkterne, og lasagnepladerne er derfor uegnede som fødevarer.

Nærmere præcist er der tale om “Friske Nonna Elide Lasagneplader med æg 250 g’.

Lasagneplader solgt i Irma

Det er ikke første gang, dette sker, da Coop tidligere på måneden måtte tilbagekalde lasagneplader fra samme producent.

De pågældende lasagneplader er solgt i Irma, og tilbagekaldelsen gælder alle bedst før-datoer.

Er man en heldig kunde, der har puttet lasagnepladerne i indkøbskurven, så er løsningen enten at levere varen tilbage i butikken eller smide den ud.

Det var ikke så lækkert!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version