Spis ikke disse: Metalsplinter fundet i cookies

Hvis du er en af dem, der havde glædet dig til at spise lidt chokolade-cookies sammen med fredagsslikken, så vær lige opmærksom på, hvilke slags du har købt.

For det kan blive en lidt mere ‘crunchy’-omgang, end hvad godt er.

Fødevarestyrelsen har netop sendt en en pressemeddelelse ud, om at at Coop Danmark A/S tilbagekalder to slags chokolade cookies, da de er farlige at spise.

Foto: Coop

– Der er risiko for metalsplinter i produktet på grund af en teknisk fejl hos den udenlandske producent, står der i pressemeddelelsen.

Det handler om disse chokolader:

Coop Cookies Choco buttons and dark chocolate og Coop Cookies White chocolate and cranberries.

Hvis du er en af dem, der desværre allerede har købt produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til den butik, du har købt det fra.

Produkterne er blevet forhandlet i dagligvarebutikker såsom Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, 365 Discount butikker og i Irma-butikker i hele landet.

Del gerne denne artikel med dine venner og familie, så de ikke ender i en farlig situation.

Exit mobile version