Foto: Shutterstock

Statsministeriet indkalder til pressemøde onsdag aften

Statsministeriet har netop indkaldt til pressemøde.

Pressemødet finder sted onsdag den 24. februar 2021 klokken 17.30 i Spejlsalen.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Foto: Shutterstock

Af pressemeddelelsen fremgår det, at mødet vil handle om coronasituationen i Danmark.

Det fremgår dog ikke, hvem der vil deltage i pressemødet.

Genåbningsaftale præsenteret

Onsdag formiddag præsenterede justitsminister Nick Hækkerup, sundhedsminister Magnus Heunicke og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil en aftale om en delvis genåbning af Danmark.

Aftalen blev indgået onsdag mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.

Hovedpunkterne i aftalen lyder, at mindre butikker over hele landet kan få lov at åbne, mens udendørs idræts- og foreningsaktiviteter med op til 25 personer kan genoptages, og store elever kan vende tilbage til skolen i udvalgte dele af landet fra den 1. marts 2021.