Populære babystole tilbagekaldes: ’Kan udgøre en faldfare for barnet’

Stokke AS tilbagekalder babystole, fordi de kan udgøre en faldfare for barnet.

Bruges babystolene i kombination med bestemte produkter, er der nemlig risiko for, at de kan løsne sig fra disse.

Det oplyser Stokke i et opslag på Facebook og på deres hjemmeside.

Tilbagekaldelsen gælder for Stokke Steps Bouncer og Stokke Steps Newborn Set, som er produceret i perioden februar 2014 til den 21. december 2018.

– Kunder, som ejer en Stokke Steps stol, som bruges sammen med en Stokke Steps Bouncer eller Stokke Steps Newborn Set, kan i enkelte tilfælde opleve, at Bouncer’en eller Newborn Set’tet ikke fæstner ordentligt til stolen, selvom låseindikatoren bliver grøn, skriver Stokke i opslaget og fortsætter:

– Dette kan medføre, at Stokke Steps Bouncer eller Newborn Set kan løsne sig fra stolen – eventuelt på grund af søskendeinteraktion eller lignende. Dette kan medføre faldfare for barnet.

VIKTIGT SÄKERHETSMEDDELANDEStokke AS återkallar Stokke® Steps™ Bouncer och Stokke® Steps™ Newborn Set producerad…

Posted by Stokke on Wednesday, 26 June 2019

Stokke råder derfor til, at man straks stopper med at bruge kombinationen Stokke Steps stol og Stokke Steps Bouncer eller Stokke Steps Newborn Set og går til dette site for at tjekke, om man er berørt.

På deres hjemmeside gør Stokke opmærksom på, at Stokke Steps stolen og Stokke Steps Bouncer ikke udgør en risiko, hvis bare produkterne bruges separat. Stokke Steps Newborn kan kun bruges sammen med stolen.

Stokke beklager over for kunderne:

– Vi undskylder oprigtigt for ulejligheden, som dette forårsager, lyder det fra virksomheden.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så ingen kommer galt afsted!