Stor milepæl: Nu er vi halvvejs med vaccinerne

Halvdelen af de danskere, der kan vaccineres, har nu fået første stik.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke på det sociale medie Twitter.

2,4 millioner danskere har nemlig fået deres første stik med en coronavaccine, og det svarer til halvdelen af de danskere, der efter planen skal have en vaccine.

Hvis man er over 16 år, som er den nedre aldersgrænse for, hvornår danskere vaccineres, så er man automatisk med i vaccinationsplanen.

Hver fjerde er færdigvaccineret

Mandag i denne uge var knap 1,4 millioner danskere officielt færdigvaccinerede, hvilket svarer til knap 24 procent af befolkningen.

Foto: Shutterstock

Efter den seneste prognose vil alle danskere i vaccineprogrammet være færdigvaccinerede den 12. september.

Har du fået dit første stik?

Del det gerne med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook!