Studie: Derfor bør du drikke mindst 3 kopper kaffe om dagen

Diskussionen om hvorvidt kaffe er farligt eller sundt at drikke har foregået i årevis, men nu kan skeptikerne tie stille. Ifølge et nyt studie har det flere sundhedsmæssige fordele at drikke flere kopper kaffe om dagen.

Efter forskere har sammenlignet materiale fra 200 studier om kaffens effekt, har de set et tydeligt mønster. Et stort indtag af kaffe mindsker risikoen for hjertesygdomme, diabetes, leversygdom, demens og nogle former for kræft.

Mindsker risikoen for kræft

Analysen blev lavet af en gruppe forskere ved universitetet i Southampton i Storbritannien. Kaffedrikkeriet kunne kobles til en lavere risiko for at dø tidligt af sygdomme. Det viser også at kaffe modvirker risikoen for at udvikle flere kræftformer, blandt andet prostata-, hud-, og leverkræft, det skriver British Medical Journal.

Foto: PxHere

Tre kopper kaffe om dagen anbefales

De mest positive sundhedsfordele kan man se hos de personer, som drikker tre kopper kaffe om dagen sammenlignet med dem som slet ikke drikker kaffe. At drikke flere kopper end tre er ikke skadeligt, men de største helbredsmæssige fordele stopper ved tre kopper om dagen.

Jeg elsker smagen af nylavet kaffe, så nu behøver jeg ikke retfærdiggøre mit kaffeindtag for andre. Del gerne denne glade nyhed med andre.