Sundhedsstyrelsen advarer danskerne: Stol ikke på alt, hvad du læser om vaccinen

Sundhedsstyrelsen advarer om falske informationer, der florerer på de sociale medier.

Mens vaccinen mod COVID-19 har været længe ventet for en del danskere, er der andre, som stadig er yderst skeptiske for, hvad det er for noget, man kan få stukket i armen.

“Vaccinen er ikke testet på dyr, den kan gøre kvinder sterile, og den beskytter kun mod milde symptomer på COVID-19.”

Sådan lyder nogle af påstandene, der er delt flittigt på Facebook, og som Sundhedsstyrelsen nu advarer borgerne om.

De henviser blandt andet til deres egen video “Brug din sunde fornuft, før du deler”, hvor de instruerer borgerne i, hvordan de skal forholde sig til de mange informationer om den nye vaccine, som bliver viderformidlet på de sociale medier.

Du kan se Sundhedsstyrelsen opslag herunder:

VÆR PÅ VAGT OVERFOR MISVISENDE INFORMATION Flere har delt et facebookopslag, der indeholder misvisende information om…

Posted by Sundhedsstyrelsen on Tuesday, December 29, 2020

Påstande gennemtjekket med eksperter

Mediet TjekDet har undersøgt nogle af de påstande og skriver blandt andet:

“Professor Ali Salanti, der forsker i vacciner ved Københavns Universitet, fortæller, at vaccineproducenterne har publiceret en lang række muse- og abeforsøg. “

“Også Thor Theander, der er professor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i vaccineudvikling, siger, at vaccinerne mod covid-19 faktisk er testet på dyr.” skriver de blandt andet.”

Foto: Shutterstock

Men om hvorvidt vaccinen er med til at gøre piger og kvinder sterile er ikke til at sige endnu.

“Det kræver en længere tidshorisont, før man kan afvise det videnskabeligt”, siger Rune Hartmann, der er professor i immunologi ved Aarhus Universitet, til TjekDet.

Han understreger dog samtidig, at der ikke er noget, som indikerer, at vaccinerne skulle være steriliserende.

Du kan læse den fulde artikel, hvor diverse påstande om COVID-19 vaccinen bliver udfordret her.