Supermarked satte Nutella på tilbud: Så begyndte kunderne at tæske hinanden

Nutella har i mange år været populært blandt børn, som spiser det til morgenmad eller mellemmåltid, typisk på en skive brød. Men det er tilsyneladende også en populær smørbar spise hos voksne.

For da den franske supermarkedskæde Intermarché torsdag satte prisen på Nutella ned med 70 %, gik alting amok – og flere kunder endte med blodige skader.

 

Torsdag blev prisen sat ned med 70 %, så et glas Nutella kostede cirka 11 kroner i stedet for cirka 33 kroner. Noget af en besparelse, som kunder landet over havde tænkt sig at gøre brug af, hvilket jo ikke er svært at forstå.

Men det supergode tilbud fik det værste frem i kunder landet over, som begyndte at kæmpe for at benytte det gode tilbud og få et eller flere glas Nutella med hjem, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Voldelige kampe udbrød i butikkerne

En af supermarkedkædens medarbejdere fra den franske by Forbach forklarer, hvor ubehagelig situationen blev.

– Folk skyndte sig ind, skubbede til alle og ødelagde ting. Det var rent kaos, fortæller medarbejderen til AFP.

Også mange kunder oplevede, hvordan det gik så vildt for sig, at politiet måtte gribe ind på grund af slåskampe. En kunde forklarer, hvordan flere personer fik slemme skader.

– De er som dyr. En kvinde blev revet i håret, en ældre dame fik en hel pakke i hovedet, en anden havde en blodig hånd, siger en kunde til BBC.

Medarbejdere udsat for vold

Oplysninger fra franske medier lyder på, at flere medarbejdere i et af supermarkederne blev udsat for vold, da de forsøgte at standse slåskampene mellem kunderne og blev skubbet væk.

Supermarkedskæden Intermarché har været ude med en offentlig undskyldning til kunderne. De fortæller desuden ifølge AFP, at de er overraskede over den store efterspørgsel.

Gode tilbud kan få det værste frem i folk. I dette tilfælde var det en nærmest national epidemi på grund af Nutella. Del gerne historien for at vise, hvor galt det kan gå, hvis man bliver for grådig og smålig, når det kommer til tilbud!

 

Læs mere om...