Svindel-SMS i omløb igen: Pas på med at åbne den

Statens Serum Institut advarer nu alle mod at åbne beskeden.

Flere danskere modtager i øjeblikket svindels-sms’er, som giver sig ud for at komme fra Statens Serum Institut.

Dette er et genrefoto. Foto: Shutterstock

Nu advarer Statens Serum Institut om ikke at åbne beskeder, som indeholder en opfordring til at klikke på et link.

Sender ikke sms’er med links

Der er tale om et såkaldt ’smishing’-forsøg, hvor it-kriminelle forsøger at anskaffe sig dit bruger-id og adgangskode til NemID eller franarre dig andre personlige oplysninger.

Det oplyser statens Serum Institut på deres hjemmeside, hvor de også deler et eksempel på, hvordan en fup-sms kan se ud:

Statens Serum Institut oplyser desuden, at de eller andre offentlige myndigheder aldrig vil bede dig om at oplyse din adgangskode, dit bruger-id eller nøgler, hverken mundtligt eller skriftligt.

Derfor skal du sørge for ikke at klikke på linket i sms’en, og heller ikke besvare beskeden. Sørg i stedet for at slette sms’en.

Husk at dele artiklen for at advare andre om ikke at åbne beskeden!