Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sygeplejersken Charlottas bil blev vandaliseret – mens hun plejede coronasyge: “Er det takken man får?”

Klokken var omkring 22 om aftenen, da sygeplejersken Charlotta ville tage hjem efter sin vagt på covid-19-afdelingen på Uddevalla sygehus i Sverige og blev mødt af en vandaliseret bil. Nogen havde smidt en stor sten ind i bilen, så bagruden var blevet helt ødelagt.

– Det er meget kedeligt, især nu, hvor det er hårdt nok som det er. Man er jo helt færdig, når man er færdig med sin vagt, og så er det her takken man får, siger Charlotta til Expressen.

Charlotta Andersson, 31, arbejder normalt som sygeplejerske på den medicinske afdeling for ældrepleje på Uddevalla sygehus, men de seneste uger er hun rykket ind på sygehusets covid-19-afdeling.

“Takken man får…”

Efter en lang vagt tirsdag aften blev Charlotta mødt af et sørgeligt syn, da hun så frem til at tage hjem til familien. Hendes bil, som var parkeret uden for arbejde, var blevet vandaliseret.

I bilen fandt Charlotta en stor sten, som formentlig var blevet kastet gennem bagruden, som der ikke var meget tilbage af. Både ved siden af og inde i bilen var der fyldt med glasskår.

Hoppas du som gjort detta kan sova gott om natten! Tacken man får när man tar hand om våra covid-19 patienter i samhället! Tack!

Posted by Charlotta Andersson on Tuesday, May 12, 2020

“Håber du, som har gjort dette, kan sove godt om natten! Takken man får, når man tager sig af vores covid-19 patienter i samfundet! Tak!”, skriver Charlotta, som har delt billeder på Facebook.

OBS: Dette er et arkivbillede og viser ikke den omtalte sygeplejerske. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sådan noget må ikke ske. Del gerne for at gøre andre opmærksomme på disse vandaler.