Teenage-pigerne vil stoppe voldtægter – nu kan deres geniale opfindelse redde liv

Musikken til festen er høj. For at høre, hvad vennen siger, drejer teenage-pigen hovedet og fjerner blikket fra sit glas i et par sekunder. I mellemtiden ser en person sit snit til at lægge noget i hendes glas. Han er hurtig, for han har holdt øje med hende og ventet på, at hun skal kigge væk. Et øjeblik senere begynder pigen at få det dårligt, og hun går alene ud mod toilettet. Det er der, hun bliver overfaldet. 

Mange voldtæger begynder med, at offeret bliver narret til at indtage et stof. Det vil de tre gymnasieelever Carolina, Susana og Victoria sætte en stopper for. Derfor slog de hovederne sammen og kom på en opfindelse, som afslører gerningsmændene, allerede inden de slår til. 

Susana Cappello, Carolina Baigorri og Victoria Roca er ikke engang gået ud af gmnasiet endnu, men de kan allerede kalde sig opfindere af noget, der kan redde liv. 

“Smart Straw” er et sugerør, der afslører, om der er stoffer i glasset. På den måde advares det potentielle offer og lader være med at drikke det – og kan dermed undgå at blive udsat for voldtægtsforsøg. 

“Det er et rigtig stort problem. Vores mål er at mindske forekomsten af det her”, siger Susana Capello til avisen Miami Herald

Foto: Shutterstock

GHB eller ketamin er almindelige såkaldte “voldtægtsstoffer”. De lægges i det potentielle offers glas for at gøre offeret træt og dermed lettere at overfalde. For Susana, Victoria og Carolina var målet at finde en måde at afsløre, om en drink indeholder stoffer, for det er jo ikke muligt at stirre på sit glas konstant til en fest. 

Fordi de selv er unge, ved de, hvor ubehageligt det kan være at være skeptisk eller mistænksom, når nogen byder en på noget at drikke, og derfor funderede de over et alternativ, som diskret kan afsløre gerningsmanden. Resultatet blev et sugerør, som skifter farve til blå, hvis det placeres i en drink, som indeholder GHB eller Ketamin. 

“Vi var virkelig passionerede omkring det her. Derfor blev vi ved med at arbejde for det, til det lykkedes”, siger Susana. 

Og det hårde arbejde har båret frugt. De tre piger har nu vundet førstepræmien i Miami Heralds konkurrence Business Plan Challenge. Deres næste mål er at tage patent på sugerøret, så de kan masseproducere det og dermed redde flere fra voldtægt. 

De unge er vores fremtid, og det er sådan nogle som Susana, Carolina og Victoria, der kan gøre verden til et tryggere og bedre sted. Del gerne for at hylde deres hårde arbejde for at forhindre voldtægter. 

 
 

Læs mere om...