Shutterstock

Tim blev angrebet af to rottweilere i sin indkørsel: Nu deler han blodige billeder fra hospitalssengen

Tim Andersen var i færd med at rive sin indkørsel, da der pludselig stod to rottweilere bag ham.

Det er nok de færreste danskere, der tænker, at hvis de går ud for at rive deres indkørsel en lørdag, så ender de på hospitalet.

Alligevel så var det præcis sådan, det endte for Tim Andersen sidste lørdag.

Det skriver Ekstra Bladet.

Tim, der til daglig bor i Maribo, var gået ud for at rive sin indkørsel, da han pludselig opdagede, at der stod to rottweilere bag ham.

Tim fortæller, at han forsøgte at råbe til dem, at de skulle gå hjem, men hundene blev blot stående.

Det var først, da han forsøgte at gå derfra, at rottweilerne også flyttede sig. Desværre var det dog i løb efter ham.

Tim fortæller, at han blev væltet omkuld og i flere minutter lå han hjælpeløs på jorden.

– De begyndte begge to at flå i min højre arm, men lige pludselig tog den ene af dem fat i min anden arm, og så lå jeg der og blev revet i to retninger, udtaler han til mediet.

Heldigvis lykkedes det hans kæreste at hjælpe med at få dem væk.

Artiklen fortsætter under billedet…

Genre
Dette er et genrefoto og ikke én af hundene fra situationen. Foto: Shutterstock

Lægerne kalder ham heldig

Jessie Andersen så det hele fra vinduet, og hun ringede hurtigt både 112 og kom ud, hvor hun forsøgte at kaste ting efter hundene.

Tim blev efterfølgende fragtet til hospitalet og her lød meldingen fra lægerne, at han havde været heldig.

Udover armene så havde rottweilerne nemlig også fat i hans ben, nakke og baghoved.

Af de mange bid er fire af dem blevet konstateret punkteringssår, hvilket betyder, at de er gået hele vejen igennem til musklen.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Nicolai Lynge, at man modtog en anmeldelse om de to rottweilere.

Den ene er efterfølgende fundet død, og man vil nu overveje, om den anden skal aflives og om ejeren skal retsforfølges.

Du kan se billeder HER.

Hvor lyder det bare som en forfærdelig oplevelse.

Hvordan kan man have sådan nogle hunde gående frit omkring?

Hvad tænker du om situationen? Skriv i kommentarsporet. Del også artiklen, så flere kan blive advaret