Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

To ældre hunde fundet efterladt: Hvor er ejerne?

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejerne af to hunde, som er blevet fundet alene i henholdsvis Gørding og ved Sønderjyske Motorvej.

Den ene hund er en ældre dalmatinertæve. Hun blev fundet ved Sønderjyske Motorvej tæt ved afkørslen til Haderslev.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Dalmatineren bærer et sort, tyndt læderhalsbånd uden skilt.

Den anden hund er en sortbrun schæfer, som onsdag blev fundet i Sdr. Bøel, 6690 Gørding. Der er tale om en hanhund, og han bærer et sort halsbånd af polyester med refleks men uden tegn.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Schæferen er født den 01.01.2010.

Hvis du genkender hundene og har oplysninger om deres ejere, kan du kontakte politiet på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så hundene kan komme hjem til deres ejere igen!

 

Læs mere om...