Trist nyt: Mor og barn døde efter fald fra dansk færge i Østersøen

En polsk kvinde og hendes barn er døde efter at være hoppet overbord en dansk færge i Østersøen, meddeler Aftonbladet.

Torsdag faldt en kvinde og et barn overbord en Stena Line-færge i Østersøen, der sejlede mellem Karlskrona og Polen.

Nu meddeles det, at både kvinden og det syvårige barn er døde efter at være blevet indlagt på hospitalet efter ulykken, skriver Aftonbladet.

Det meddeler polsk politi til polske medier og henviser til, at de pårørende er underrettet – både mor og barn er polske statsborgere.

Dreng blev bjærget

Der er tale om en 35-årig kvinde og hendes syvårige søn, der blev fundet ret tæt på hinanden, men det er endnu uvist, hvad der egentlig er sket, da de to faldt i vandet.

– Den syvårige trillede i, og moren sprang efter, har Anders Länholm, der leder efterforskningen, udtalt.

Kvinden blev hevet i land af en svensk helikopter, mens drengen blev bjærget af en redningsbåd og derefter bragt til en anden tysk helikopter, hvorefter de blev ydet førstehjælp.

Stena Spirit
Foto: Rudolf H. Boettcher/Wikicommons

Vidner skal henvende sig

I alt var der fem helikoptere involveret i redningsmissionen, og dermed var alle sejl sat til for at bjærge de to i land.

Det er både svensk og polsk politi, der har samarbejdet omkring redningsindsatsen, og de har afhørt besætningsmedlemmer.

De søger endnu efter vidner til hændelsen og opfordrer de, der har været vidner til hændelsen om at henvende sig til politiet.

Politi fortsætter

Der er tale om en færge, der er indregistreret i Danmark, og der blev slået storalarm, da hændelsen skete, hvorefter mor og barn blev fundet omkring kl. 17: 30 torsdag eftermiddag.

Efter, at det er officielt meddelt, at de nu er afgået ved døden, fortsætter polsk politi sin efterforskning af sagen.

Varme tanker til de efterladte!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...