En polsk veninde fortæller nu, at Julia Wandelt har udgivet sig for at være forsvundne personer flere gange tidligere.
Hele verden holdt vejret de sidste par uger.
I flere år har der været stille omkring den forsvundne britiske pige Madeleine McCann.
Maddie blev angiveligt bortført i 2007, da hun var blot tre år gammel, hvorefter nyheden rystede hele verden.
Det skete imens familien var på ferie i Portugal og har siden udviklet sig til en af de største forsvindingssager i historien.
Men efter flere års stilhed virkede det endelig til, at der nu var et gennembrud i sagen.
Læs mere: Efter chok-udviklingen i Madeleine McCann-sagen: Nu er DNA-resultatet her
Læs mere: Eksperts svar efter chok-udvikling i Madeleine-sagen: Ingen tvivl
Troede, at hun var Maddie
For noget tid siden trådte en polsk kvinde ved navn Julia Wandelt frem og sagde, at hun var overbevist om, at hun var den forsvunde Maddie.
Hun lavede således en profil på Instagram med navnet ‘Iammadeleinemcann’, der med tiden har fået en masse følgere.
Her delte hun billeder af hende og Maddie som børn, som hun sammenlignede, hvortil hun også fortalte, at hun ikke kunne huske meget fra sin barndom, men blot at hun havde minder fra et varmt sted, hvilket hun mente, var Portugal.
Hertil fortalte hun også, at hun ikke havde en fødselsattest, samt at hendes polske forældre ikke var hendes rigtige forældre.
IKKE Madeleine
Optrinnet fik hele verdens opmærksomhed, hvilket også nåede hele vejen til Madeleines forældre, Gerry og og Kate McCann, der indvilligede i at få lavet en DNA-test.
Endvidere optrådte Julia Wandelt også i det legendariske, amerikanske TV-show ‘Dr. Phil’.
Svaret kom så endelig i sidste uge… Julia Wandelt er IKKE forsvundne Maddie.
Desværre viser det sig nu, at det ikke er den sidste triste udvikling i denne sag.
Artiklen fortsætter under billedet…
Har tidligere snydt
For skuffelsen var værst for forældrene Gerry og Kate, der måske endelig kunne se en ende på deres livs mareridt, men for andre var der aldrig et håb.
I Polen sidder der således en veninde til Julia Wandelt, der aldrig var i tvivl. Julia har nemlig forsøgt at snyde før, fortæller hun.
Det afslører hun i et interview med Daily Mail, der har haft en reporter i polske Wroclaw.
Veninden kan afsløre, hvordan Julia allerede som ung havde problemer med at finde sig til rette i en ny skole, efter forældrene blev skilt.
Julia ville både være sanger og model, men blev depressiv, da det ikke lykkedes hende.
– Det, der sker lige nu, er ikke ligefrem noget nyt. Allerede da hun var teenager fortalte hun, at Dorota (hendes polske mor red.) ikke var hendes rigtige mor, og at hun faktisk var et forsvundet polsk barn.
Veninden fortæller også, at Julia gjorde oprør mod moren og fandt sammen med en fyr, der var stofmisbruger.
Hun fortæller til mediet, at hun ikke havde set hende i over et år, da hun så hørte fra en fælles veninde, at hun nu udgav sig for at være Madeleine, hvilket alle syntes var latterligt, da Julia er en del ældre end Maddie.
Mediet kan også afsløre, hvordan Julia i 2015 kontaktede et polsk bureau for at fortælle, at hun var en tysk pige ved navn Inga Gehricke, der forsvandt i Stendal, da hun var fem år gammel.
Det polske bureau ville dog ikke lytte, da aldersforskellen var for stor. Hun vendte herefter tilbage og fortalte nu, at hun var Acacia Bishop, der forsvandt i Utah i 2003, men det troede bureauet heller ikke på.
Har psykiske problemer
Ifølge mediet er Julia nu tilbage i Polen, hvor hendes forældre fortæller, at de vil sørge for, at hun får den rette hjælp, som hun har brug for.
En ven af moren fortæller hertil også, at Julia har haft psykiske problemer i mange år.
Hvor er det bare skrækkeligt! Vi håber, at Julia får hjælp, men det er værst for Maddies forældre.
Hvad tænker du om hele sagen? Skriv dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen.