The Legacy Collection/Shutterstock/Ritzau Scanpix

‘Troldmanden fra Oz’ var en elsket klassiker – mange år efter giver uhyggelig detalje dog et skræmmende billede af filmen

Den ikoniske scene har ikke længere samme betydning for folk.

Der er bare nogle film, der skriver sig ind i filmhistorien, fordi de formår at tryllebinde publikum.

I nyere tid husker de fleste nok James Camerons ‘Avatar’, der inviterede hele verden med til den magiske planet Pandora.

Filmen smadrede rekorder tilbage i 2009 og er i dag stadig den film, der har indtjent flest penge.

Før det havde vi Peter Jackson, der formåede at vække Tolkiens ‘Ringene Herre’ til live, hvilket indbragte ham et hav af Oscars.

Heldigvis er vi blevet beriget af denne slags film i mange årtier, ja nærmest snart et helt århundrede.

Et af de måske bedste eksempler finder vi nemlig helt tilbage i 1939.

Elsket klassiker

Her blev bogen ‘The Wonderful Wizard of Oz’ smidt op på det hvide lærred, da filmen ‘The Wizard of Oz’ eller på dansk ‘Troldmanden fra Oz’, blev til.

Filmen handler selvfølgelig om pigen Dorothy (spillet af Judy Garland), som vågner op i det magiske land Oz, hvor hun møder et fugleskræmsel, en blikmand og en løve.

Filmen blev et kæmpe hit og blev nomineret til flere Oscars.

Ifølge rapporter er det den mest sete film i verden, og den blev da også udvalgt blandt nogle af de første film af USAs Library of Congress til at blive bevaret i USA’s nationale filmregister over film, som man finder “kulturelt, historisk eller æstetisk betydningsfulde”.

Ligeledes optræder den ofte på forskellige lister over verdens bedste film nogensinde.

Men selvom mange stadig ser den i dag og måske stadig kan føle, at Oz er et magisk sted, så er sandheden snart 100 år senere nok til at knuse dit hjerte.

Artiklen fortsætter under billedet…

Bert Lahr, Jack Haley, Judy Garland and Ray Bolger “The Wizard of Oz” 1939 MGM

Trist sandhed

Den populære film indeholder selvfølgelig flere ikoniske øjeblikke.

Der er selvfølgelig mødet med fugleskræmslet, blikmanden og løven.

Hertil er der også Judy Garland, der smukt synger ‘Over the Rainbow’, som faktisk også blev nomineret til en Oscar for Bedste Originale Sang.

Ligeledes er der også scenen, hvor Dorothy vågner op i en valmuemark.

Scenen er ikonisk og stadig magisk, når man ser sneen dale ned over fugleskræmslet, blikmanden og løven, der glædeligt hopper rundt, mens der bliver råbt ‘It’s snowing!’

Det magiske går dog af, når man kender til den triste sandhed.

Det tager ikke mange sekunder at afkode, at der selvfølgelig ikke er tale om ægte sne, men det er nu ikke dette, der gør det hjerteskærende.

Brugte ren asbest

Det er dog det faktum, at man ligesom i dag ikke bare kan trylle sne frem af åbenlyse årsager, hvilket selvfølgelig betyder, at man må finde på andre metoder for at frembringe den hyggelige stemning.

Tilbage i 30’erne havde Hollywood en særlig metode. Man brugte asbest.

Det var nemlig 100% ren asbest, som filmbranchen brugte, når de dengang skulle lave de magiske effekter.

Dette er selvfølgelig skræmmende læsning, når man i dag er udemærket klar over, at asbest er kræftfremkaldende.

Faktisk blev hvid asbest solgt under flere forskellige navne dengang, så folk ville bruge det som julepynt.

Og det er faktisk ret skræmmende, hvad mediet Atlas Obscura engang har skrevet om den ellers så hyggelige scene, hvor sneen daler ned.

– I årtier var ‘Troldmanden fra Oz’ en af de mest ikoniske film på tv, men i alle disse år var det ikke gået op for offentligheden, at hver gang man ser den, ser man en film, der bogstaveligt talt overhælder sine hovedpersoner med kræftfremkaldende stoffer.

Heldigvis blev ingen af skuespillerne ramt af kræft, men så heldige har de ikke været på andre filmset.

Var meget udbredt

I den klassiske James Bond-film ‘Goldfinger’ blev der på settet brugt asbest.

Her arbejdede Ronald Sharpe tæt på tømrerne, men fordi han var maler, så fik han ikke udstyr til at beskytte sig selv.

Han fik cancer og døde som 59-årig, hvorefter hans enke sagsøgte filmen.

Et af de mest kendte eksempler er måske den verdensberømte skuespiller og stuntman Steve McQueen.

Da han var omkring 48 år udviklede Steve en voldsom hoste. Det viste sig desværre at være den samme form for cancer.

Selv nåede Steve at sige i et interview, at han var sikker på, at det skyldtes isoleringen i de mange filmsets, han havde arbejdet på samt de forskellige dragter, han havde båret som stuntman.

I dag er man heldigvis gået væk fra asbesten og bruger i stedet eksempelvis sæbe eller andre metoder som computerteknologi.

Du kan se den omtalte scene fra ‘Troldmanden fra Oz’ herunder.

Det er så trist, at man ikke kendte til de mange risici, der er forbundet med asbest.