Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

TV 2 modtager kritik i forbindelse med ‘X Factor’

TV 2 modtager kritik for deres valg af reklamer. Upassende og grotesk, lyder det blandt andet.

Hver fredag sidder flere tusinde danskere klar foran TV-skærmen, når TV 2 blænder op for et af de mest sete programmer i øjeblikket.

Vi taler selvfølgelig om det populære sangprogram ‘X Factor’, der efterhånden har været at finde på de danske skærme i hele 15 år.

De mange danskere betyder selvfølgelig også, at reklameblokkene i forbindelse med programmet bliver mere attraktive, men samtidig også, at man skal tænke sig mere over, hvilke reklamer man vælger.

Markedsfører pengespil

TV 2 møder dog nu stærk kritik fra både et debatindlæg i Politiken samt fra Center for Ludomani.

Begge mener nemlig, at det er problematisk at sende så mange reklamer, der markedsfører pengespil i forbindelse med det populære underholdningsprogram, der er rettet mod hele familien, det oplyser Journalisten.

Artiklen fortsætter under billedet…

X Factor
X Factor. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

“Det er upassende”

I debatindlægget skriver den retorikstuderende Karna Bredal, hvordan hun i bedste sendetid stødte på hele fem spilreklamer imellem TV 2 Nyhederne og afgørelsen i ‘X Factor’, hvilket hun kalder grotesk.

Det bakker Henrik Thrane Brandt, der er centerleder i Center for Ludomani, op.

– Det er vel det største familieprogram, vi har på tv lige nu, hvor rigtig mange børn og unge sikkert ser med ude i stuerne. Det er upassende, når vi ved, at så mange unge har problemer med spil, udtaler han til fagbladet.

Spilafhængighed blandt danskerne er nemlig et stigende problem, der påvirker omkring 500.000 danskere, oplyser fagbladet og henviser til en undersøgelse lavet af Spillemyndigheden.

Journalisten skriver, at TV 2 ikke kan nikke genkendende til kritikken fra debatindlægget, men at de gerne lytter til kritikken fra Center for Ludomani og anerkender, at det er en vigtig debat.

TV 2 holder dog fast i, at det i Danmark er lovligt at reklamere for spil, så i sidste ende vil det være et politisk spørgsmål om, hvorvidt det skal være godkendt.

Hvad tænker du om kritikken? Skal TV 2 stoppe med at reklamere for pengespil tæt på familieunderholdning eller er det helt i orden?

Skriv dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen.