Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix

TV-seere i svime over Jonas Vingegaard: Stjal folks hjerter med særlig gestus

Jonas Vingegaards gestus har fået flere til at rose danskeren.

Herhjemme er vi slet ikke i tvivl om det.

Jonas Vingegaard er en gut, der har fødderne solidt plantet på jorden. Og så har han et hjerte af guld.

For selvom han er en højt profileret atlet, så kunne cykelrytteren tidligere i år selv fortælle, hvor meget han stadig holder af at gå rundt i gaderne i Glyngøre.

Nu har udlandet så også fået et indblik i, hvor hjertevarm Jonas Vingegaard er.

Forleden var han nemlig gæst i det belgiske cykelprogram ‘Vive le Vélo’, og her kom han altså med en gestus, som virkelig har påvirket seerne.

Det skriver TV 2 Sport.

Som mediet selv skriver, så er cykling nærmest en religion i landet. Derfor var det også stort, da sidste års ‘Tour de France’-vinder skulle gæste programmet.

Overraskede med skøn reaktion

Det er et fast indslag mod slutningen af programmet, at gæsten skriver sin autograf på en trøje, der herefter bliver doneret væk.

Man kan nemlig sende en sms og være med i en lodtrækning om at vinde trøjen, hvilket koster en euro. Alle pengene går til kampen mod kræft.

Da dette blev forklaret til tv-seerne, skulle Jonas Vingegaard have fanget noget med en euro, hvilket fik ham til at reagere.

Og det er altså danskerens efterfølgende gestus, der er gået lige i hjertet på seerne.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jonas
Jonas Vingegaard. Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix

Aldrig set før

I et interview med TV 2 Sport fortæller tv-værten Maarten Vangramberen, at Jonas Vingegaard gav udtryk for, at han også ønskede at donere. Han vidste dog ikke, om det ville virke med hans danske telefonnummer, hvorefter han skulle have taget sin pung frem for at give penge.

Udover seerne så blev værten også positivt overrasket.

– Vi har gjort det her i knap 20 år, og jeg har aldrig mødt en rytter, der tilbød at donere penge. At manden i den gule trøje er den første, der gør det her, er bare fantastisk, udtaler han til TV 2 Sport.

Hertil skulle Maarten også have fortalt, at belgierne normalt er mere til rivalen Tadej Pogacar, men han har efterfølgende modtaget flere beskeder fra seere – og sin egen søster – der roser Jonas Vingegaards flotte gestus.

Du er simpelthen bare et skønt menneske, Jonas! Vi hepper på dig! Hvad tænker du om Vingegaards gestus? Del dine tanker i kommentarsporet. Del også gerne artiklen.