Babylykken er over Abdel Aziz Mahmoud og ægtemanden, som sammen har budt en lille pige velkommen til verden.
Glæden er stor for tv-vært Abdel Aziz Mahmoud og manden Andreas Gylling Æbelø. De er blevet far til en lille pige. Det deler de på Instagram.
Det er en stolt Andreas Gylling Æbelø, som deler nyheden sammen med et billede af Abdel Aziz Mahmoud og det splinternye familiemedlem.
– Miraklet ved siden af Abdel er arvingen Ava, som lige præcis nåede at ramme sin terminsdato og kom til verden 4. august kl 23.59, skriver han.
Den lille pige har fået navnet Ava, og ud fra alt at dømme er hun en rask pige.
I hvert fald skriver Andreas Gylling Æbelø, at hun både sover, sutter og skider som en drøm. En stor del af æren giver de nybagte regnbueforældre til mor Anne, som de med egne ord kalder en helt.
Læs hele opslaget og klik dig igennem den søde billedserie ved at trykke på pilen til højre på billedet.
Abdel Aziz Mahmoud er kendt som vært på TV 2’s ‘Go’ Aften Live’. Han er gift med Andreas Gylling Æbelø, der er tidligere særlig rådgiver for Mogens Jensen og direktør i AIDS-Fondet.
Ønsk gerne Abdel og Andreas tillykke med familieforøgelsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.