Tyveri fra flere hundrede gravsteder: “Trist og ubegribeligt”

Det sidste sted man skulle tro, at nogle kunne finde på at stjæle fra andre, er nok en gravplads, men det er desværre realiteten flere steder i Danmark.

Det fredelige område, der ellers skulle være et sted for eftertanke og ro, og et sted hvor ens kære kan hvile i fred, er blevet mål for en række skamløse tyverier.

For nogle uger siden, var det Vilstrup Kirke i Haderslev, som fik stjålet flere designerstole.

Nu er det Holme Kirkegård, beliggende i det sydlige Aarhus, som har været målet for tyvenes hærgen.

Det skriver Jyllands-Posten ifølge Ekstra Bladet.

Tyvene har stjålet bronze, kobber og andre metaller fra flere hundrede gravsteder og gravsten.

Tyvene har altså ikke skånet hverken gravsten eller små metalfigurer i deres grådige søgen efter værdifulde materialer.

Genrefoto: Shutterstock

“Trist og ubegribeligt”

Menighedsrådsformanden, Lars Thruesen, har bekræftet, at tyvene har brugt kraftfulde værktøjer som metalsave eller vinkelslibere til at fjerne de værdifulde metalgenstande fra gravstederne.

– Det er grove løjer og rent hærværk. Det er trist og ubegribeligt, at man kan synke så lavt, udtaler menighedsrådsformanden, Lars Thruesen, til Jyllands-Posten.

Da landet de seneste mange uger har været dækker af sne, ved han ikke, hvornår præcis tyverierne har fundet sted.

Han opfordrer alle, der desværre har oplevet hærværk eller fået stået genstande fra deres kæres grave, til at anmelde det til politiet.

Han siger desuden, at folk helst skal pynte gravene med andet end metal.

Hvor er det bare forfærdeligt, at døde ikke engang kan få lov til at hvile i fred. Del gerne denne artikel på Facebook, så flere kan blive opmærksomme på, hvad der foregår.