Retsmedicineren finder den tiltaltes forklaring usandsynlig.
Følelserne er i disse dage store, hvor retssagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn netop kører.
De første retsdage blev brugt på, at den tiltalte 37-årige mand kunne få lov til at give sin forklaring om, hvad der skete den nat, hvor han mødte den 22-årige sygeplejestuderende.
I sidste uge kunne han så forklare, at han var kørt ind til Aalborg, hvor han havde set Mia stå udenfor med bare arme, hvilket fik ham til at tilbyde hende et lift.
I bilen skulle stemningen angiveligt gå fra, at Mia var blundede i bilen, til at hun drillede ham med, hvor hun skulle køres hen.
Ifølge den tiltalte blev stemningen flirtende, hvorefter Mia skulle have lagt op til sex.
Den tiltalte fortalte, at han var kørt ind til siden ved Hammer Bakker, hvor de steg ud.
Læs mere: Nye uhyggelige beviser afsløret: Sådan fandt de frem til Mia
Læs mere: Kræves fængslet på livstid: Her er tiltaltes forklaring
Læs mere: Tiltalte deler ny skrækkelig forklaring: Sådan var Mias sidste timer
Mia faldt
Her skiftede forklaringen også fra, at de skulle have stået til sammen, til at de var adskilt med flere meter, da tiltalte hørte en lyd, hvorefter han så Mia falde forover.
Herefter forklarede han, at remmen fra Mias skuldertaske havde strammet rundt om hendes hals, da den havde været knækket og bundet strammere.
Ifølge den tiltalte døde Mia af dette, hvorefter han tog hende med hjem og parterede hende i frygt for, at han skulle få skylden for drabet.
Mandag var det så retsmedicinerens tur til at afgive forklaring i retten.
Artiklen fortsætter under billedet…
Mia blev kvalt
Her blev der spurgt ind til, hvad retsmedicinerens bedste bud på en dødsårsag kunne være.
– Ud fra de fund og omstændigheder vil det være kvælning, men det er et bud, skriver TV 2.
Retsmedicineren gjorde det dog også klart, at der blev arbejdet med sparsomme fysiske fund, da liget både var blevet parteret samt udsat for kemisk bad i kaustisk soda.
Og selvom det passer med, at den tiltalte havde forklaret, at Mia blev kvalt, så var retsmedicineren tydeligt forvirret over tiltaltes forklaring.
Man dør ikke af kvælning efter 30 sekunder
I retten skulle retsmedicineren flere gange have givet udtryk for, at forklaringen ikke gav mening.
– Jeg kan ikke forstå at sådan en kort rem, skulle kunne sidde fast i noget, skriver TV 2 Nord.
Han fandt tiltaltes forklaring usandsynlig, da man ikke dør af kvælning efter blot 30 sekunder.
– Kvælning har tre faser: Første fase kan man kalde vejrtrækningsfasen, hvor kroppen reagerer på, at der ikke kommer ilt til hjernen. Anden fase er krampestadiet, og tredje fase kan man kalde ‘mangel på vejrtrækning’-fasen. Der vil indtræde hjertestop efter fire til fem minutter, skriver Ekstra Bladet.
Hvad tænker du om retsmedicinerens forklaring? Del dine tanker i kommentarsporet og del også meget gerne artiklen.