Arkivfoto: Kim Matthäi Leland

Ukendt mand dræbt af tog: Nu offentliggør politiet hans tatoveringer

Politiet har brug for hjælp til at identificere en mand, som blev påkørt af et tog og dræbt den 11. marts. Derfor har de valgt at vise billeder af mandens tatoveringer.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har valgt at offentliggøre billeder af tatoveringer på den mand, som afgik ved døden den 11. marts 2019, da han blev ramt af et tog tæt på stationen i Sorø.

Politiet håber, at nogen genkender tatoveringerne og kan hjælpe med at identificere den afdøde mand.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et opslag på Facebook.

Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

 

Påkørslen skete klokken 16.53, og manden døde straks. Han medbragte ingen former for legitimation.

Den afdøde beskrives som cirka 40 år gammel og 180 centimeter høj. Han var almindelig af bygning og havde kort, mørkt hår og skægstubbe.

Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Manden var tatoveret flere stedet: På venstre underarm/håndled er der et anker, og på venstre yderside af brystkassen står der ”I’m the hero of this Story” med gammeldags bogstaver. På højre kraveben/skulder står der ”Lev dit liv”.

Dette får politiet til at antage, at der er tale om en dansk mand.

Manden har også to tatoveringer på ryggen – et billede af en løve og et andet motiv.

Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Umiddelbart før ulykken bar manden en blå t-shirt med ”The Beatles” trykt i nakken og et par blå jeans.

Hvis du genkender disse kendetegn eller har andre oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.

POLITIET BEDER OM HJÆLP TIL IDENTIFIKATION AF AFDØDDet er fortsat ikke lykkedes for Sydsjællands og Lolland-Falsters…

Posted by Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi on Friday, March 22, 2019

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så manden kan blive identificeret!