Foto: Shutterstock – Billedet er et genrebillede og ikke fra den omtalte situation.

Ung bilist flygter efter uheld – minutter senere bliver politihunden dagens helt

I går torsdag var en 30-årig mand involveret i et trafikuheld på Norsmindevej i Malling i Jylland.Men i stedet for at blive og selvom hans medpassager måtte tilses af ambulancepersonalet, så valgte manden at stikke af. Men han kom ikke langt.

I går morges skete der et uheld på Norsmindevej i Malling, hvor en 30-årig i høj fart ramte ind i en lastbil i sving. Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport. Bilen fik større skader og en 31-årig medpassager i bilen måtte tilses af ambulancepersonalet, da han havde mindre smerter. Men den 30-årige fører valgt at tage benene på nakken og flygte ind på en mark i stedet for at blive på stedet.

Da politiet ankom til stedet, havde de sørget for at have en hund med sig, som kunne sætte efter den flygtende bilist. Manden var løbet ud på en mark, og politihunden fulgte hurtigt den spor. marken endte ved en bunke halm, og her valgte den at markere ved at gø.

Den 30-årige havde simpelthen valgt at gemme sig under halmstakken, men selvom han måske kunne have narret forbipasserende ved det gemmested, så fandt politihunden ham hurtigt.

Han blev anholdt for at stikke af fra et trafikuheld, og betjenten valgte ved anholdelsen at få den 30-årige til at puste i alkometeret. Det viste en for høj promille, og den 30-årige blev sigtet for spritkørsel.

Ifølge Østjyllands Politis Twitter-profil fik den dygtige politihund en godbid for sit gode arbejde.