Shutterstock

Ung kvinde har mistet begge fødder: Kæresten skubbede hende ud foran et tog

En 29-årig kvinde har mistet begge sine fødder, efter hendes kæreste skubbede hende ud foran et tog under et skænderi.

De fleste kan helt sikkert nikke genkendende til følgende situation.

Du er af en eller anden årsag endt i en diskussion med din partner, og bølgerne bevæger sig bare højere og højere.

Det ender i et regulært skænderi, hvor jeres uenigheder til sidst ender i råben og gestikulationer.

Måske er der blevet smækket med en dør, og det kan selvfølgelig også være, at der er blevet sagt noget, som man faktisk bare ender med at fortryde.

Derfor ender det med, at I får talt tingene igennem, når roen igen er faldet over jer, og der bliver til sidst sagt undskyld og tilgivet.

Og så er der også de skænderier, hvor der bliver gjort ting, som man simpelthen bare ikke kan tilgive.

Sådan ser det i hvert fald ud for et par, hvor et skænderi endte i politiets indblanding, amputerede lemmer og en anklage om forsøg på manddrab.

Det skriver flere medier heriblandt New York Post.

Artiklen fortsætter under billedet…

Genre
Dette er et genrefoto. Foto: Shutterstock

Udløst af skænderi

Ifølge mediet så rykkede politiet ud til et opkald om en kvinde, der lå på togskinnerne, hvor hun blev fundet ved bevidsthed, efter at være blevet ramt af et tog.

En kilde tæt på politiet udtaler, at parret havde et skænderi, hvorefter manden valgte at skubbe hende ud foran toget.

Der skulle være tale om Christian Valdez, der efterfølgende flygtede fra gerningsstedet.

Han blev dog fundet og anholdt flere timer senere, hvor han angiveligt skulle have tilstået at have skubbet hende ud foran et modkørende tog under et skænderi.

Den 29-årige kvinde fik efterfølgende amputeret det ene ben lige under knæet. Det andet ben blev amputeret lige over knæet.

Ligeledes skulle hun også have fået trykket flere ribben samt en blodprop i lungen.

Ifølge mediet blev manden sigtet for forsøg på manddrab.

Hvor er det dog forfærdeligt. Hvem kan dog finde på at gøre sådan noget.