Politiet har brug for hjælp til at finde to unge mænd, som er efterlyst i forbindelse med et knivstikkeri i Hundige.
Midt- og Vestsjællands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde og identificere to formodede gerningsmænd efter et knivstikkeri.
Knivstikkeriet fandt sted i Waves i Hundige den 23. februar 2019, og politiet har allerede identificeret den ene efterlyste som Hamza Abdol Azeem Thamer Al-Habeeb.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet har valgt at offentliggøre to billeder fra overvågningskameraet. Det ene billede viser Hamza Abdol Azeem Thamer Al-Habeeb alene. Han er klædt i en mørk jakke, mørke bukser med hvide striber på siderne og mørke sko.
Hamza Abdol Azeem Thamer Al-Habeeb beskrives som:
- Udenlandsk af udseende.
- 27 år.
- Cirka 175 centimeter høj.
- Almindelig af bygning.
- Brune øjne.
- Mørkt hår, der er klippet kort i siderne og er længere på toppen.
- Skæg på hagen.
Det andet billede viser en uidentificeret mand, som er sammen med Hamza Abdol Azeem Thamer Al-Habeeb.
Han beskrives som:
- Udenlandsk af udseende.
- 25 – 35 år.
- Almindelig af bygning.
- Sort, kort hår med høje tindinger og mørkt skæg.
- Klædt i grå sweatshirt med lynlås (formentlig en hættetrøje), blå jakke, mørke bukser og mørke sko.
Hvis du genkender mændene, skal du ikke tage kontakt til dem, men rette henvendelse til Midt- og Vestsjællands Politi på 114.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så politiet kan finde de formodede gerningsmænd!