Politiet beder danskerne om hjælp: Hvem er disse unge mænd?

Politiet har brug for hjælp til at finde to unge mænd, som er efterlyst i forbindelse med et knivstikkeri i Hundige.

Midt- og Vestsjællands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde og identificere to formodede gerningsmænd efter et knivstikkeri.

Knivstikkeriet fandt sted i Waves i Hundige den 23. februar 2019, og politiet har allerede identificeret den ene efterlyste som Hamza Abdol Azeem Thamer Al-Habeeb.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har valgt at offentliggøre to billeder fra overvågningskameraet. Det ene billede viser Hamza Abdol Azeem Thamer Al-Habeeb alene. Han er klædt i en mørk jakke, mørke bukser med hvide striber på siderne og mørke sko.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Hamza Abdol Azeem Thamer Al-Habeeb beskrives som:

  • Udenlandsk af udseende.
  • 27 år.
  • Cirka 175 centimeter høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Brune øjne.
  • Mørkt hår, der er klippet kort i siderne og er længere på toppen.
  • Skæg på hagen.

Det andet billede viser en uidentificeret mand, som er sammen med Hamza Abdol Azeem Thamer Al-Habeeb.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Han beskrives som:

  • Udenlandsk af udseende.
  • 25 – 35 år.
  • Almindelig af bygning.
  • Sort, kort hår med høje tindinger og mørkt skæg.
  • Klædt i grå sweatshirt med lynlås (formentlig en hættetrøje), blå jakke, mørke bukser og mørke sko.

Hvis du genkender mændene, skal du ikke tage kontakt til dem, men rette henvendelse til Midt- og Vestsjællands Politi på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så politiet kan finde de formodede gerningsmænd!