Vaccinationskalender ændret: Nu er det din alder, der afgør din plads i køen

Fremover er det din fødselsdato, der har betydning for, hvornår du kan forvente at få et stik i armen mod covid-19.

Mens nogle er skeptiske, er der andre der ikke kan vente med at komme en tur til lægen for at få et stik i armen mod den frygtede sygdom covid-19 og dermed forhåbentligt komme et skridt nærmere en normal tilværelse.

Men antallet af vacciner er begrænsede, og Sundhedsstyrelsen er derfor nødsaget til at lave en plan og dertilhørende kalender for, hvem der bør få et stik først og hvornår.

Denne kalender er netop opdateret, og vaccinationen mod covid-19 vil fremover foregå efter din alder.

– Konkret vil sammenlægningen betyde, at personer i de nuværende grupper 10 og 11, som er yngre end 60 år, vil få tilbudt vaccination lidt senere end ellers planlagt, mens personer i den nuværende gruppe 12, som er ældre end 60 år, vil få tilbudt vaccination lidt før, skriver Sundhedsstyrelsen i et opslag på Facebook.

Sundhedsstyrelsen har inddel målgruppen under 10 punkter, hvoraf borgere i plejeboliger er de første, der blev prioriteret.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Danmark gik igang med at vaccinere de første danskere den 27. december 2020.

Sundhedsstyrelsen forklarer, at strategien ikke som sådan ændret, da det fortsat er dem med størst risiko for at blive alvorlig syg, der vil blive vaccineret først.

Foto: Shutterstock

– Da høj alder er en væsentlig selvstændig risikofaktor for at blive alvorligt syg, bliver alder nu afgørende for, hvornår man får tilbud om vaccination, står i opslaget.

Styrelsen forventer at få en større mængde vacciner i april maj og juni måned.

Efter planen kan alle danskere forvente at blive tilbudt vaccinen senest den 25. juli. Vaccinen er frivillig.

Du kan se det fulde opslag herunder:

VACCINATION MOD COVID-19 VIL FREMOVER FOREGÅ EFTER ALDERVi har opdateret vaccinationskalenderen, så vaccinerne…

Posted by Sundhedsstyrelsen on Wednesday, March 17, 2021