Foto: Pixabay

Vaccine-modstandere deler slikkepinde for at smitte hinanden

Coronapasset er igen blevet et krav flere stedet i landet, og det har fået vaccine-skeptikere til at finde alternative måder at få adgang til samfundet på.

TV 2 Lorry har lavet en undersøgelse, der viser, at der på de social medier er oprettet lukkede grupper til dem, der frivilligt ønsker at lade sig smitte og dermed få det såkaldte corona-pas i seks måneder grundet immunitet.

De har interviewet en kvinde anonymt, som fortæller, at mange er villige til at gå ekstraordinært langt for at blive smittet.

– Du laver en aftale med en, og så har jeg hørt lidt forskelligt. Man kan dele slikkepinde, karameller og så videre. Det er ikke nok med kys og kram og hænder. Det er noget med så mange slimhinder som muligt, siger hun til TV 2 Lorry.

Foto: Pixabay

Flere af dem, der gør brug af denne metode, føler sig presset til at tage vaccinen.

De mener, at immunforsvaret bliver stærkere ved at blive eksponeret for virussen end ved at få vaccinen.

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, fortæller, at den påstand ikke holder.

– Når vi helt generelt ser på vacciner versus at opnå immunitet gennem sygdom, så er der ikke noget, der viser, at det er bedre at få sygdommen. Eksempelvis har folk, der får MFR-vaccinen, lige så lang immunitet, som dem, der har været smittede. Og det er vel at mærke uden at løbe risikoen for at få følgevirkninger, siger han til TV 2 Lorry.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er 80 procent af den danske befolkning, der har fået tilbudt vaccinen, færdigvaccineret. Det svarer til flere end 4, 4 millioner danskere.

Hvad tænker du om, at flere forsøger at blive smittet med covid-19 for at få et coronapas? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.