Mandag fortalte Newsner Danmark, hvordan Simon blev udsat for en livsfarlig spøg på sin cykel i weekenden.
Men nu fortsætter vanviddet med de livsfarlige hændelser, hvor ukendte gerningsmænd tilsyneladende ønsker at få andre mennesker til at køre galt i trafikken.
Denne gang drejer det sig om en 41-årig mand fra Jyllinge nord for Roskilde, som mandag anmeldte, at hjulboltene på hans personbil var blevet løsnet – på alle fire hjul.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at hændelsen er sket mellem torsdag og mandag og skriver i en pressemeddelelse:
“Det var under kørsel i bilen, at den 41-årige mand fra Jyllinge, der er ejer af bilen, bemærkede, at hjulene sad løse.”
Politiet tager situationen meget alvorligt og opfordrer borgere til at hjælpe med oplysninger:
“Det er en yderst farlig handling at foretage sig den slags ting, og politiet hører meget gerne fra vidner eller andre, der har oplysninger til sagen.”
Hvis du har oplysninger i sagen om bilen, som fik løsnet sine hjulbolte, skal du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på 1-1-4. Samme nummer skal du kontakte Københavns Politi på, hvis du har oplysninger i cykelsagen med Simon.
Det er svært at begribe, at ukendte gerningsmænd vil gøre andre mennesker ondt. Om det er en grum spøg eller decideret ond handling, er svært at vide, men det er helt sikkert ikke i orden.
Hjælp gerne med at dele, så folk kan blive advaret i tide!