Hanhunden Bobi er desværre gået bort.
Der er intet som kærligheden til dit kæledyr.
Kærligheden er ikke til at tage fejl af. For selvom der er tale om et dyr, så er båndet til vores firbenede venner ubeskriveligt.
De kan både blive vores bedste venner og ekstra familiemedlemmer.
Hvis man har haft en hund som barn, så kan vi ofte huske tilbage på dem med et smil.
Vi ved dog desværre også, at når vi anskaffer os en hund, så vil der også komme en dag, hvor vi skal sige farvel til dem igen.
Hvis familien havde en hund, da du var et lille barn, så er vi ofte så heldige, at vi får lov til at følges ad godt op i teenageårene.
Men hvad nu, hvis man fik lov at vokse op sammen med sit kæledyr? Som i virkelig vokse op.
Verdens ældste hund, Bobi, er netop gået bort.
Bobi var af racen ‘Rafeiro do Alentejo’, der er kendt for at blive omkring 12-14 år, men heldigvis fik Bobi og hans ejer, Leonel Costa, meget mere glæde af hinanden.
Artiklen fortsætter under billedet…
Imponerende alder
Skønne Bobi blev nemlig født d. 11. maj 1992, og dermed blev han imponerende 31 år gammel.
Faktisk 31 år og 165 dage.
Bobi nåede dermed at blive den ældste hund i verdenshistorien, og hans bortgang har da også fået Guinness World Records til at reagere.
– Vi er kede af at høre, at verdens ældste hund, Bobi, er gået bort.
Det er dyrlægen Dr. Karen Becker, der har delt nyheden.
– Er der nogensinde nok tid? Det tror jeg ikke. I går aftes fik denne skønne dreng sine vinger, skriver hun i et opslag på Facebook.
– Selvom han blev ældre end alle andre hunde i historien, så ville hans 11,478 dage på Jorden aldrig være nok.
Opskriften på det lange liv
Karen Becker skriver endvidere, at hun spurgte Leonel, hvad opskriften på Bobis lange liv var, hvortil han svarede:
– Masser af næring, konstant i kontakt med naturen, frihed til at udforske sine omgivelser, kontinuerlig dyrlægebehandlinger og kærlighed. Bobi vidste, at han var højt elsket.
Ifølge Guinness World Records så har Leonel tidligere fortalt, at Bobi var en del af familien, så Bobi fik altid det at spise, som familien spiste. Leonel sørgede dog altid for at vaske al maden først for at rense den for krydderier.
De skriver ligeledes, at det faktisk ikke var mening, at Bobi skulle være blevet så gammel. Faktisk skulle han slet ikke have været i live.
Leonels forældre havde valgt at skille sig af med Bobi og hans søskende, da de allerede havde for mange dyr i forvejen.
Heldigvis havde Bobi gemt sig bag noget træ i udhuset, og Leonel og hans brødre valgte derefter at holde ham gemt, indtil han blev så stor, at forældrene ikke kunne skille sig af med ham, hvorefter han blev en del af familien.
Du kan læse Dr. Karen Beckers opslag herunder eller HER.
Hvor er det bare rørende. Hvil i fred, skønne Bobi.
Lad os sende vores kondolencer i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.
