Vicki Berlin spiller med i Oscar-brag: Karrieren herhjemme ser dog noget anderledes ud

Skuespilleren Vicki Berlin har netop ført sig frem i forbindelse med Oscar-showet, men herhjemme kunne hun stadig drømme om flere projekter mellem hænderne.

Hendes store drøm om Hollywood er gået i opfyldelse, men at medvirke i Oscar-braget ‘Triangle of Sadness’ har ikke skabt lutter succes.

Til trods for, at Vicki Berlin nu mænger sig med de store internationale stjerner, så er hendes egen kalender på sigt stadig ret tom.

Der er nemlig ingen danske instruktører, der har henvendt sig til hende med spændende projekter, efter hun satte kurs mod stjernerne.

– Det er egentlig ret vildt. Man tænker, at man har bevist, at man kan spille med i en oscarnomineret film. Men jeg ved ikke, om det er, fordi det ikke er gået op for folk, eller om det er, fordi de fejlagtigt tror, jeg har travlt, siger hun ærligt til avisen.dk.

LÆS OGSÅ: Vicki Berlin får dødstrusler: Fortryder hun ikke tog beslutningen før

Vicki Berlin fik bærende rolle

Det var egentlig kun meningen, at Vicki Berlin skulle medvirke i halvdelen af filmen, men den svenske instruktør Ruben Östlund blev så imponeret, at han skrev manuskriptet om.

Dermed fik Vicki Berlin en af de bærende roller i filmen, men efter succesen venter der kun den danske revyskuespiller en opgave i kalenderen.

Her skal hun starte prøver på Odense Sommerrevy, som hun laver hvert år, og når den er færdig i juli, er Vicki Berlin igen arbejdsløs.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Castings er drømmen

Skuespilleren lægger ikke skjul på, at det gør hende en smule trist, at der ikke er mere at hente i hendes hjemland.

Nu er det Vicki Berlins drøm, at Oscar-nomineringen kan give hende flere castings i udlandet, og så har hun skaffet sig en britisk agent, for hun vil gerne prøve at spille med i en Hollywood-film.

Vi ønsker Vicki Berlin held og lykke fremover!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!