WHO opfordrer til aflysninger i julen: ‘En aflyst begivenhed er bedre end et aflyst liv’

Foto: Shutterstock

Fra landets statsminister Mette Frederiksen lød opfordringen fredag, at danskerne skal ‘se færre i julen’ – men WHO opfordrer til helt at aflyse julearrangementer.

Coronasituationen er nu så alvorlig globalt, at Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer til, at man aflyser nogle arrangementer henover jul og nytår for at undgå yderligere smittespredning.

Det skriver TV 2.

Foto: Shutterstock

– Der må træffes svære beslutninger. En aflyst begivenhed er bedre end et aflyst liv, sagde WHO-generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus på en konference mandag ifølge TV 2.

– Hellere aflyse nu og fejre senere, end at fejre nu og sørge senere, lød opfordringen fra ham.

Opfordringen kommer ovenpå, at Omikron-varianten er erklæret den dominerende variant i USA, og at smitten generelt spreder sig hastigt flere steder i verden.

Ingen særlige restriktioner for den danske jul

I Danmark er myndighederne ikke kommet med en decideret opfordring til at aflyse julearrangementer. På et pressemøde fredag gav statsminister Mette Frederiksen (S) dog udtryk for, at vi skal begrænse vores sociale kontakt i julen.

– Vi skal se færre, også i julen, lød det fra Mette Frederiksen.

Hvad tænker du om denne sag?

Bør man følge WHO’s opfordring?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version