Zoo uddeler gratis juletræer efter nedlukning: En skam hvis de går til spilde

Foto: Neel Andreasen/ Københavns Zoo Facebook

Juletræer, sne og julelys fyldte Zoologisk Have i København, og de var klar til at byde gæsterne velkommen til en have fuld af julestemning.

Men det satte corona-pandemien en brat stopper for, da regeringen besluttede at lukke både zoologiske anlæg og akvarier for at dæmpe corona-smitten.

Tilbage står Københavns Zoo blandt andet med flere hundrede juletræer, der nu søger et nyt hjem for at skabe god stemning et andet sted.

– Juletræerne har været en del af hyggen i Jul i ZOO, der traditionen tro trækker tusindvis af gæster alle juledagene. Men tvangslukningen betyder, at vi allerede fra i dag må begynde at pille julepynten ned, og så er det jo en skam, hvis alle de fine træer går til spilde, skriver Københavns Zoo i et opslag på Facebook.

Foto: Københavns Zoo Facebook

– Og selvom vores dyr har glæde af de aflagte træer, kan de ganske enkelt ikke gnave sig gennem dem alle, står der.

Juletræerne kan hentes helt gratis, men der er samtidig mulighed for at donere et valgfrit beløb til Københavns ZOO for at støtte dem under de svære tider med endnu en nedlukning:

– Pengene går direkte til at holde hånden under ZOOs dyr Rigtig glædelig jul – VI GLÆDER OS TIL AT SE JER IGEN NÆSTE ÅR, står der i opslaget.

Foto: Københavns Zoo Facebook

Stor efterspørgsel

Opslaget har i skrivende stund fået flere end 5000 interaktioner, og i det virkelig liv har der også været stor interesse for de mange juletræer.

Ifølge København Zoo’s presse – og kommunikationschef, Jacob Munkholm Hoeck, er der kø foran, mens folk kommer og går:

-Vi kan slet ikke følge med efterspørgslen. Folk er meget taknemmlige og glade, siger Jacob Munkholm Hoeck, til Newsner.

– Nu er vi ret hurtigt nået dertil, at vi kører i pendulfart for at nå frem og tilbage med de her træer, så vi er lidt pressede, fortæller han grinende.

Han forklarer, at de selvfølgelig er kede af, at de må lukke:

– Det er super trist, men nu når det ikke kan være anderledes, så prøver vi at få det bedste ud af det.

Hvis du stadig ikke har købt dit juletræ, kan du måske være heldig at få et økologisk juletræ fra ZOO med hjem helt gratis.

Du kan møde op ved hovedindgangen tirsdag den 21. december.

– Vi fylder op, så længe vi har nogen, lyder det.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

Sikke et fint initiativ. Hjælp os gerne med at dele det gode budskab på Facebook, så flere kan få lidt glæde af træerne.

Exit mobile version