Bedstemor dømt efter at have glemt sit barnebarn i en varm bil

En bedstemor fra Florida i USA er blevet dømt efter at have glemt sit barnebarn i en varm bil. Det sker ikke længe efter, at et andet barnebarn også gik bort i hendes varetægt.

Nu har Tracey Nix fået sin dom, efter hun var direkte skyld i dødsfaldet på hendes 7 måneder gamle barnebarn, som mistede livet efter at være blevet efterladt i en varm bil i flere timer en stegende varm dag i november 2022, hvor temperaturen nærmede sig 32 grader.

Dommen falder kort tid efter, at hendes 16 måneder gamle barnebarn også døde, mens han var i hendes varetægt.

Intens varme

Stemningen var anspændt i retssalen i Florida tidligere på måneden, da den 67-årige Tracey Nix, pensioneret skoleleder fra Hardee County, var for retten for den beslutning der endte med at koste hendes lille barnebarn, Uriel Schock, livet.

Torsdag den 3. april fik hun sin dom ved retten i Wauchula, Florida, USA. Allerede i januar havde en jury i Polk County kendt hende skyldig i at have efterladt et barn uden opsyn i et køretøj, men hun blev frikendt for anklagen om groft uagtsomt manddrab, en sigtelse der kunne have givet op til 30 års fængsel.

Den tragiske hændelse fandt sted i november 2022. Den dag havde Kaila Nix-Schock, Uriels mor, en frisøraftale og havde derfor bedt sin mor om at passe babyen.

Tracey Nix tog ud for at spise spise frokost med sine veninder på en restaurant, og ifølge myndighederne glemte hun Uriel i bilen. Temperaturen udenfor var omkring 32 grader, og med lukkede vinduer og ingen ventilation udviklede varmen i bilen sig fatalt. Den lille pige døde af hedeslag.

Uriel Schock / GoFundMe

Under efterforskningen forklarede Tracey Nix over for myndighederne, at hun ganske enkelt “glemte” sit barnebarn, efter hun var kommet hjem fra frokost med sine veninder. Ifølge politirapporten gik det først op for hende, at Uriel stadig var i bilen, da et familiemedlem besøgte hende senere på eftermiddagen.

Det var Tracey Nix’ mand, der fandt den lille pige på bagsædet af SUV’en og forsøgte at give hende hjertemassage. Men det var desværre allerede for sent. Den lille piges liv stod ikke til at redde, rapporterer WFTS.

Efterfølgende fastslog retsmedicinerne, at Uriel var død af hedeslag.

Selvom Tracey Nix valgte ikke at vidne under retssagen, talte hun under domsafsigelsen:

“Jeg glemte det helt oprigtigt – i alt for lang tid. Jeg er knust over det, der er sket. Jeg ønsker ikke, at nogen skal tro, jeg kommer med undskyldninger, for det gør jeg ikke,” sagde hun.

Efter at have identificeret deres datter på hospitalet, beskrev forældrene, at de stod ude på parkeringspladsen i chok og ude af stand til at forstå, hvad der var sket.

“Som mor er det ubærligt at forestille sig hendes sidste øjeblikke,” sagde Kaila.

“Og at det faktisk bare… skete. Igen. I vores liv,” tilføjede Uriels far, Drew.

Det var sket før

Uriels familie har været udsat for en nærmest ubeskrivelig sorg, ikke bare én gang, men to.

I december 2021 druknede 16 måneder gamle Ezra Schock tragisk i en bæk tæt på familiens hjem. Ezra havde ifølge rapporter formået at åbne en dør, kravle under et hegn og forsvinde, mens Tracey Nix sov. Der blev ikke rejst tiltale i den sag, da statsanklageren vurderede, at der ikke var tilstrækkelig bevis for strafbar uagtsomhed. Men sorgen over at have mistet et barn blev aldrig glemt.

Under domsafsigelsen holdt Uriels mor en tårevædet tale, som var rettet direkte mod hendes egen mor:

“Jeg elsker dig stadig. Jeg hader det her. Jeg hader, at jeg var nødt til at vælge, men du ved, at jeg måtte gøre det. Men det ændrer ikke det, mit hjerte fortæller mig.”

Foto: Hardee County Sheriff’s Office

Kaila fortsatte, tydeligt tynget af sin sorg:

“Det handler ikke om, hvordan jeg har det – det handler om, hvad jeg ved. Og jeg ved, at min søn druknede på en iskold dag i deres bæk, og han døde alene. Og jeg ved, at min datter døde en brændende varm eftermiddag – også alene.”

Uriels far, Drew Schock, holdt også en hjerteskærende tale og beskrev den skyld og smerte, som både han og Kaila nu må leve med:

“Der er ting, man ikke engang forestiller sig – men som forældre skal vi nu leve med det resten af vores liv. Hun har gjort det her to gange, og at vi overhovedet diskuterer, om hun fortjener fængsel, virker vanvittigt for mig.”

Familien taler ud

Selvom at Tracey Nix har forklaret, at hun er hjerteknust og har søgt psykologhjælp efter hændelsen, var dommeren fast i sin afgørelse. Ved domsafsigelsen understregede dommer Brandon Rafool sagens alvor:

“Uriels død er ikke en enestående hændelse. Jeg tror ikke, hun udviser anger – jeg tror, hun udviser sorg.”

Tracey Nix blev idømt fem års fængsel, efter at være blevet kendt skyldig i at efterlade et barn uden opsyn i et køretøj. Hun blev dog frikendt for den mere alvorlige sigtelse om groft uagtsomt manddrab.

Efter dommen udtalte Drew Schock sig til Fox 13 og delte sin dybe sorg over tabet af sine børn og konsekvenserne for familien:

“Vi skal leve med det resten af livet… Min søn skal vokse op uden sin bror og uden sin søster. Fem år… er det retfærdighed? Nej, egentlig ikke.”

Tracey Nix’ mand, Nun Ney Nix, forsvarede hende og forklarede, at hun har sørget i stilhed, trukket sig tilbage og undgået offentligheden. Men retten lagde vægt på, at begge tragiske hændelser skete, mens hun havde ansvaret for børnene.

LÆS MERE:

° Fire måneder gammel baby efterladt til at dø i varm bil

° Far efterlod sin 2-årige datter til at dø i varm bil – ville ikke “vække hende unødigt”

 

Læs mere om...